Katrine Choe Larsen var 14 år gammel, da hun stod bag dj-pulten oppe på scenen i den legendariske hip hop-krybbe Klub 47 og var ved at »skide i bukserne« af skræk.

Det var pædagogen ’Turbo Niels’, der havde hevet hende frem på ungdomsklubscenen, fordi hun opkøbte alt, hvad der blev udgivet inden for hip hop, og klistrede til pladebutikken Street Dance Records hver mandag, når der kom nye varer.

Men selv om den unge teenagepige havde en stor samling, havde hun aldrig prøvet at mikse to plader sammen, og nu stod hun pludselig der foran en hel crowd af korslagte arme.

Første siden DJ Queen Of Speed
»Folk stod og grinede, og man kunne se, at de tænkte ’Hvad fanden er det der?’ Dengang var der endnu færre piger i hiphop-miljøet, og så snart en pige stod på en scene, bang, så var drengene der med rynkede bryn og gennemanalyserede alting. Det er en macho-kultur, og jeg tror, at alle piger på et eller andet tidspunkt har fået den der ’du er pige, du kan ikke dj’e’«, siger 33-årige Katrine Choe Larsen.

I hiphop-kredse er hun kendt som rapperen og produceren KCL – og så er hun den første kvinde, der stiller op til det danske dj-mesterskab siden 1990, hvor Tina Bergløv Kjær aka DJ Queen Of Speed fra Aalborg deltog.

Dj-mesterskabet, hvor hver deltager har seks minutter til at fremvise tricks og scratch-teknikker foran et dommerpanel, fejrer i år 25-års jubilæum.

Blandt de tidligere danmarksmestre er blandt andre X-Factor dommeren Soulshock, DJ Noize, Dj Static og Turkman Souljah fra Outlandish.

I år er det danske dj mesterskab desuden lagt sammen med det norske og svenske, så de i alt 12 deltagere yderligere dyster om titlen som nordisk mixmester.

Haha, du blev taget ud af en tøs!
Det er sådan set ikke, fordi Katrine Choe Larsen har øvet sig synderligt meget i at cutte ord op eller jonglere med beats, siden den dag på scenen i Klub 47.

»Det har været sådan lidt lala. Jeg er kommet på de fleste spillesteder i København, men jeg har altid syntes, at det var sjovere at stå ude på den anden side af pulten og drikke mig stiv. Og så ender det som regel med, at jeg står omme bag pladespillerne og drikker i stedet, og så er jeg jo alt for fuld til at mixe«.

Men hun har alligevel trofast fulgt mix-mesterskaberne fra publikumsrækkerne hvert eneste år siden 1992, og for to år siden ramte deltagerne bunden, mener hun: »Jeg stod bare og tænke, at hvis jeg øvede op på det, så ville jeg selv kunne stå deroppe på scenen. Og det ville jo være fedt at kunne bashe til nogen af dem og sige haha, du blev taget ud af en tøs!«.

Mønsterbryder
Katrine Choe Larsen gik ud af folkeskolen efter 9. klasse og har pendlet frem og tilbage mellem ufaglært arbejde i stort set samtlige danske supermarkedskæder, indtil hun for godt tre år siden åbnede KCL’s Boutique i Pisserenden, en tøjforretning med streetwear til piger.

Indimellem har hun rappet lidt og produceret for grupper som No Name Requested og Rent Mel I Posen. Men senest har hun koncentreret sig om sin butik, fortæller hun.

Hun sidder i baglokalet og ryger smøger ud gennem vinduet. Klædt i sweatpants, skatesko med fede laces, Alis T-shirt, oversize hættetrøje og omvendt kasket. Uden skyggen af make-up, men med masser af attitude og lidt grov i stemmen.

Fiskekutteren
Det var, da hun holdt tre års fødselsdagsfest for butikken, at hun besluttede at gøre alvor af det med at stille op. Hun havde ellers linet op med både livemusik, øl, vin og rabat på alt i hele butikken. Men udenfor øsede regnen ned, og der var ingen mennesker på gaderne.

Så i stedet stod Katrine Choe Larsen med tre venner og legede med et par 1210’ere (pladespillere, red.) det meste af eftermiddagen.

»De lå nærmest på knæ for at overtale mig til at stille op, og de blev ved med at sige, at jeg havde rytmen og kunne smaske nogle af dem. Og så tænkte jeg okay, fuck det, så gør jeg et forsøg. Og så begyndte jeg ellers at tæske løs og træne de forskellige teknikker 2-3 timer om dagen. Jeg kunne jo stort set ikke lave andet end fiskekutteren, som er den mest simple form for scratch, der findes«.

Krabbe på crossfaderen
På det seneste har hun især trænet teknikken ’crab scratch’, hvor man bevæger fingrene som en krabbe hen over crossfaderen (den del på mixeren, der skifter mellem de to pladespillere, red.), så scratchen lyder hurtigere.

»Almindelige dj’s skal jo bare mixe to plader sammen. Det her kræver noget helt andet. Jeg tror, at der er mange piger, der ikke stiller op, fordi de ikke tør. Det er meget nørdet. Jeg vil da også indrømme, at jeg er blevet mobbet en del, fordi jeg er pige. Det er stadig sådan blandt nogle i det her miljø, at fordi man er pige, så er man bare dårligere«.

Og så har hiphop altid været en konkurrence, fortæller hun:

»Inden for graffitien battler man om, hvem der kan lave det bedste graffiti-piece, og sådan er det også inden for rap og dj-kulturen. Mændene er mere macho og jeg skal vise dig-agtige, og pigerne mere tilbageholdende. De laver hjemmesider og arrangementer og bidrager med ting på sidelinjen. Det er det mønster, jeg forsøger at bryde«.

Ligesom første gang
»Jeg kan stadig blive ramt af paniske anfald, hvor jeg tænker ’shit, hvad er det dog, du har meldt dig til’. For når man stiller op i sådan en konkurrence, så står alle og glor på dig. Og det er ligesom et korthus, du stabler op på de seks minutter, du har til at vise alt det, du har øvet dig på de seneste mange måneder: Den mindste fejl kan få det hele til at vælte og ødelægge det, du har forberedt«, siger hun.

Selv tror hun kun, at det går galt, hvis hun bliver for nervøs: »Det handler jo om finmotorik, og hvis mine hænder ryster for meget, så fucker jeg helt sikkert op«.

Hvad er det værste, der kan ske?
»Jeg er pissebange for at sætte et eller andet forkert på pladespilleren, så det hele hopper, og alle griner. Det er faktisk præcis den samme følelse, som dengang jeg stod i Klub 47 første gang«.