Annonce
Natteliv 18. feb. 2010 KL. 11.14

Barer vil skabe tryghed med brudsikre glas

For at undgå snitskader i nattelivet køber barerne nye glas.

Anmeldelser

Københavnske barer og natklubber er ved at skifte deres almindelige drikkeglas ud med brudsikre glas.

Det sker for at undgå blodige voldsscener og for at højne indtjeningen.

I Storbritannien registrerer man mindst 87.000 tilfælde af den slags værtshusvold hvert år, og på regeringens initiativ indføres nu brudsikre glas på landets mange pubber.

LÆS ARTIKELNye drikkeglas skal reducere skader ved slagsmål

SE OGSÅRobuste glas skal afværge vansiring

København er i gang
I København er mange barer og natklubber allerede på eget initiativ i gang med at skifte over til brudsikre glas. Det melder brancheforeningen Horesta.

Både for at undgå, at gæsterne kommer alvorligt til skade, hvis der skulle opstå slagsmål med knuste glas og af økonomiske hensyn, for et brudsikkert glas har længere holdbarhed end et traditionelt af glas.

Brancheforeningen har dog ingen tal på, hvor mange der årligt kommer til skade som følge af angreb med knuste glas på barer og natklubber.

Rust opruster
På Rust fik en 25-årig bartender sidste år i maj kastet et ølglas i hovedet og døde på tragisk vis af skaderne. Den hændelse fik Rust til at undersøge markedet for en anden type glas.

LÆS ARTIKELBartender død efter glas i hovedet

»Vi har fundet en type glas, som minder så meget om rigtige glas, at man først opdager, at det er lavet af plastik, når man har drukket væsken. Så kan man mærke, at det er lidt lettere end almindeligt glas«

Nu har natklubben skiftet omkring 70 procent af sine glas ud med brudsikre glas af det langt mindre hårdtslående polykarbonat.

»Vi har normalt ikke problemer med vold. Men de nye glas sparer også piger for at træde glasskår op igennem deres tynde sko, og vi har den holdning, at hvis vi bare sparer bare en gæst for skader, er det det værd«, siger Lars Orlamundt, Rusts direktør.

Men problemerne med glasskår og risiko for at få tungt kasteskyts i hovedet, kan man ikke helt undgå, så længe der er flaskeøl og spiritus til salg, mener Lars Orlamundt.

Holder prisen nede på cocktails
Det er heller ikke uvæsentligt. at de nye glas også giver en økonomisk gevinst. For selv om de koster fem-seks gange så meget som almindelige glas, er prisen mere end tjent ind på grund af holdbarheden, forklarer Lars Orlamundt.

»Normalt holder et cocktailglas kun til to drinks, før det har skår eller bliver smadret. Og det betyder jo, at gæsterne får lov til at betale mere for deres drinks, når vi skal regne glasprisen med ind i omkostningerne. Det undgår vi med de nye glas«.

fakta

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu

Bedst lige nu