Kunstneren Kristian von Hornsleth gør tilsyneladende ikke noget, som ikke på en eller anden måde handler om at sparke konsensus i røven.

Selv det at åbne en bar i Indre Bys nydelige hjerte, mellem Gråbrødre Torvs caféer og Købmagergades tøjbutikker, er en performance med alt hvad det kan trække af sex, blod og mindfuck.

For baren er »en skånselsløs leg med den del af befolkningen«, der turer rundt på byens barer på jagt efter sex i alle dets afskygninger.

Det forklarer Hornsleth til IBYEN.dk fra sin mobiltelefon et sted på de jyske motorveje.

Kunstneren er i øjeblikket i gang med et projekt, hvor han indsamler menneskeligt DNA, der skal sænkes ned i Marianergraven.

LÆS ARTIKEL Hornsleth vil have Roskilde-gæsters blod

»Man lægger ikke låg på Hornsleth«
Men derudover har Kristian Hornsleth altså også haft tid til at åbne og indrette en bar.

Det er sket i et frugtbart samarbejde med Jonathan Grumme, som er daglig leder af stedet, og som tidligere har kørt L.A. Bar og cocktailbaren Mono.

»Man lægger ikke låg på en mand som Hornsleth. Vi har ikke blandet os i kunsten, og han har ikke blandet sig i, hvordan vi kører baren«, fortæller Jonathan Grumme.

Der er dog enkelte ting, som Jonathan Grumme har måttet sætte en stopper for.

En af kunstnerens oprindelige idéer var for eksempel griseblod ned ad toiletvæggene og lyde fra toiletkummerne. Det skete ikke, men det er ikke umuligt, at det kommer, siger barchefen.

Ingen rotter i gulvet
Til gengæld har Kristian von Hornsleth helt måttet opgive en anden idé:

»Jeg ville gerne have haft glasgulv. Mellem førstesal og kælderen. Hvor der skulle ligge slanger og rotter mellem hinanden i sådan en slags 10 centimeter højt terrarium«, fortæller kunstneren.

At det ikke blev sådan, slår Hornsleth slår hen som »en masse praktis pis«. Men selv uden rotter og slanger, der æder hinanden under gæsternes fødder er Hornsleth Bar stadig en helt usædvanlig kulisse for nattelivet i København.

Overetagen er mørk og tjekket, med lilla læderlofter og vægge besat med glitrende billedfriser af Hornsleth-værker side om side. Et koncept, der er hentet fra en allerede eksisterende Hornsleth-bar i Køln.

»Det hele handler om fisse«
Men det er i underetagen, at Hornsleth for alvor har slået sig løs. Her er de rå og bulede hvide vægge overhældt med røde strimer af maling, og kunstnerens karakteristiske slagord som »Fuck You Art Lovers er tagget over alt, mellem stearinlys og falmede pinupplakater.

Hvis nogle læsere allerede skulle være gået i gang med noget freudiansk tolkning, så er det ikke ramt ved siden af.

»Hele stedet handler om at få fisse. Oven på taler man pænt til hinanden, og neden under er det et levende maleri som et frådende kødmarked. Det er en hyldest til kvinden. Det er der, man bliver født, det er der, man har sex, blodet flyder ned af væggene og alle regler er ophævet«, siger Hornsleth.

Ingen VIP-lister
Jonathan Grumme fortæller, at selvom han er vild med rummet nu, havde han lidt svært ved at smile, da han første gang så det i alt sin blodige pragt.

»Men da vi åbnede i sidste weekend, fandt folk sig til rette og sad og hyggede sig hernede«, fortæller barchefen, som ikke er interesseret i, at stedet skal være en smart kunstnerbar for de udvalgte.

Derfor er der ikke ting som VIP-lister eller dresscode, og musikprofilen er rock, 90'ermusik og hvad der ellers får folk på dansegulvet i den rå underetage.

Og i aften holder Hornsleth Bar AC/DC-afterparty med masser af øl og whiskeysjusser.

Plus det sædvanlige cocktailkort, hvor Hornsleth også har bidraget med en række drinks med navne efter kunstnerens motto: Kill, Rape, Steal og Burn.

LÆS ARTIKLENAC/DC-guide: Før- og efterfester i hele byen

Sellout - who cares?
At åbne en bar, der på en gang er et kommercielt foretagende og kunstværk med kontroversielle hensigter, er helt i tråd med Kristian von Hornsleths linje - eller 'projektet Hornsleth', som kunstneren selv kalder hele den komplekse suppe af kunstværker og kontroverser, der omgiver ham som person.

For nylig var Hornsleth for eksempel på tv-skærmene i fuld malende vigør som del af en reklamekampagene for kakaodrikken Cocio. Umiddelbart et soleklart sell-out for en seriøs kunstner.

Men når man hedder Kristian von Hornsleth, er sell-out langt fra det værste, man er blevet kaldt, og ikke noget, der starter en identitetskrise for en mand, der signerer sig med et dollartegn i stedet for s'et i sit navn.

TV Se Hornsleth i Cocio-reklamen på www.cocio.dk (Eksternt link)

Uganda vs. Hornsleth
Men samtidig var Hornsleth-maleriet også del af Cocios kampagne for hjælp til de områder i Afrika, som kakaomælkens brune grundstof kommer fra.

Og det giver endnu en dimension til Hornsleths medvirken.

Afrika, eller mere præcist Uganda, var nemlig scenen for hans suverænt mest skandaleombruste kunstværk til dato.

I den meget omtalte sag fra 2008 gav kunstneren en hel landsby i Uganda en ged eller en gris til gengæld for, at de alle tog navnet Hornsleth. Det kom der både en bog, en udstilling og en film ud af - for ikke at tale om heftig debat om værkets etik og gyldighed, samt rasende reaktioner fra Ugandas regering.

LÆS ARTIKELUganda klager til udenrigsministeren over dansk kunstner

Der er kun hypen
Uganda-projektet, Cocio-reklamen og DNA i Marianergraven er i sidste ende del af den samme helhed: Hornsleth-projektet.

Og det er virakken omkring det hele også - i allerhøjeste grad, forklarer Hornsleth:

»Det hele handler om, at hvis man ikke taler om Hornsleth, så lever projektet ikke. Det er også det baren er - det er et koncept-kunstprojekt. Der er ikke egentligt et værk, der er kun hypen. Og hvis der kun er hype, hvad har vi så tilbage? Det er dét, der er idéen med hele Hornsleth-projektet, ligemeget hvad vi laver«.