Annonce
Natteliv 11. maj. 2009 KL. 20.54

Flere piratfester på vej til København

Trods weekendens uroligheder vil der fortsat være gade- og piratfester, siger flere arrangører af festerne i København.

Anmeldelser

Gadefesten i fredags i Hyskenstræde, der gik under navnet 'Street Dancing PT 3', fik en voldsom udgang.

Undergrundsfesten, som folk var blevet inviteret til på sms, udviklede sig efter midnat i indre København til et hærværksorgie hvor gerningsmænd smadrede biler, overdængede husfacader i Hyskenstræde med grafitti, knuste butiksruder og satte ild til møbler i gaden og på Strøget.

Flere gadefester fremover
Men 'Street Dancing PT 3' var langt fra den første af sin slags. Og den bliver langt fra heller den sidste gade- og piratfest, vi kommer til at se i byen.

Undergrundsfester, som bliver annonceret på kæde-sms’er og på nettet, er nemlig i de seneste år strøget gennem København.

Som iBYEN tidligere har skrevet, så er det københavnske natteliv gået i en ny retning, hvor festfolket i stigende grad er på jagt efter nye oplevelser i det offentlige rum, som adskiller sig markant fra den klassiske bytur.

Ofte foregår det sådan, at arrangørerne bag festerne ruller ind på den planlagte destination på gaden med en vogn, glimmer, balloner og et lydsystem, hvorefter dj’s sætter gang i løjerne for festerne, der ofte har over 400 deltagere.

LÆS ARTIKEL: Piratfester kaprer København

»Vi opfordrer ikke til hærværk«
Hvis man skal tro flere af de københavnske arrangører af gade- og piratfesterne, så er der masser af fester i vente.

Også selv om politiet i København nu har meldt ud, at det vil kigge mere kritisk på gadefesterne efter det omfattende autonome hærværk i Hyskenstræde.

»Vi laver en gadefest under festivalen Distortion, og vi håber ikke, der bliver optakt til ballade under vores fest. Men man kan ikke styre, hvis der kommer en flok tosser til en gadefest«, siger Sune Gamst, som er en del af et piratfesttrekløver, der går under navnet Aristopunk.

Sidste år arrangerede de en piratfest i et metrotog, som blev invaderet af 300 festglade passagerer, der selv medbragte ghettoblastere, dåseøl og papvin. Helt uden ballade eller hærværk.

Gadefest på Sankt Hans Gade
I begyndelsen af juni har Aristopunk en ny undergrundsfest på vej, denne gang på Sankt Hans Gade på Nørrebro.

Men de er en smule spændte på, hvad weekendens begivenheder i Hyskenstræde kommer til at betyde for deres gadefest.

»Jeg har set en udtalelse i dag, hvor politikerne siger, at man skal lukke piratfesterne. Men her er det vigtigt at skelne. Til de piratfester, vi holder, er der en konsensus om, at man skal opføre sig ordentligt. Og hvor natklubberne har udsmidere til at tage sig af de brådne kar, så er vi mere sårbare over for, hvis en flok bøller tager del i festen. Men vi er ikke med til at opfordre til hærværk eller vold«, siger Sune Gamst fra Aristopunk.

LÆS REPORTAGE: Franske festpirater kaprede fyldt metrotog

Flere piratfester på Distortion
I det hele taget kommer Distortion, som igen indtager byen i starten af juni, til at byde på flere piratfester.

Også selv om weekendens uroligheder får Københavns kultur- og fritidsminister Pia Allerslev til at være mere striks over for festerne.

Thomas Fleurquin frygter dog ikke, at weekendens hærværk rammer netop Distortion.

»Distortion er ikke længere en piratfest men fuldt ud lovlig, så det forventer jeg ikke. Der opstår nogle piratfester i forbindelse med vores arrangement, men vi slår hårdt ned på piratfester, som ikke er holdt i en positiv ånd«, siger han til iBYEN.dk.

LÆS ARTIKEL: Gadefesterne har fået taget deres uskyld

Ny gadefest på lørdag
Allerede på lørdag 16. maj er endnu en gadefest og demonstration annonceret i den københavnske festundergrund.

'Reclaim The Streets' rammer Gl. Torv i indre by lørdag klokken 14, hvor blandt andet festforeningen Dame U Love, som også var med på 'Street Dancing PT 3', spiller.

Festen bliver annonceret med kodeordene 'pansret mangfoldighed i tusind farver'.

iBYEN har forgæves forsøgt at komme i kontakt med folkene bag 'Reclaim The Streets'.

fakta

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu

Bedst lige nu