Annonce
Natteliv 6. mar. 2009 KL. 15.04

Til fest med Paradise Hotel

Hver torsdag holder Paradise Hotel-deltagerne hof. iBYEN tog med på jagt efter lyserøde drinks og paradisoernes Don Juan.

Anmeldelser

Natteliv Club S i Luux

Titel Paradise Hotel-fest på S Club
Dato Hver torsdag, så længe Paradise Hotel sendes.
Adresse Nørregade 41, København K
Åbningstider 21:00 - ?
Entré Gratis
WWW Besøg Paradise Hotels hjemmeside

fakta

Paradise sendes mandag til torsdag på TV3 klokken 22:00.

Oppe på storskærmen tager Mads Gleager hårdt fat i Pernille. Han kigger hende dybt i øjnene og kysser hende. Længe. Kameraerne zoomer ind på de to sammenfiltrede kroppe, mens Gleager skubber sig selv og Pernille til rette i sengen.

I natklubben Luuxs lokaler sidder Paradise Hotel-deltageren Mads Gleager i en sofa og kigger på sig selv i fuldt vigør på storskærmen.

Han smiler skævt til Pernille, der sidder i sin sorte blondebodystocking i en sofa lidt fra ham. Hun ser ham ikke. Hun har travlt med at hvine over at se sig selv på skærmen. Og søger tilflugt i armene hos sin nye kæreste.

Mingler med realitystjernerne
De to reality show-deltagere Gleager og Pernille er taget til Paradise Hotel-fest.

Hver torsdag aften slår Club S dørene op hos Luux og viser aftenens udgave af Paradise Hotel på storskærm for sæsonens medvirkende og for almindelige dødelige fans af programmet.

Det er populært. Hvert Paradise-afsnit ses af mere end 200.000, og i aften er der tusind Paradise-fans på gæsteliste til festen. Alle vil mingle med realitydeltagerne.

Samtidig er de første mange piger allerede begyndt at sende lange blikke mod paradisoernes storcharmør Gleager.

»Det er gået helt amok«
Det rør ikke Gleager. Med en flaske cider i den ene hånd og en smøg i den anden kigger han ud over flokken af piger, der alle strutter lidt ekstra med bryster, bagdele og læber, når blikket falder på dem.

Han er vant til det. Paradise-sæsonen, der kører på TV3 nu, er den anden udgave, han er med i, og lige fra han kom på skærmen første gang, har han været Paradise Hotellets absolutte førsteelsker.

»Der har været meget fokus på alle de her piger, og… Jeg har nok udnyttet det med pigerne lidt, efter jeg har været med i Paradise Hotel. Men det er svært at administrere pigernes opmærksomhed. Det er gået helt amok siden jeg startede i Paradise«, fortæller Gleager. Og kigger rundt.

Vil udnyttes af Gleager
Michelle, Kristina og Sara, som sidder et par meter bag Gleager iklædt sorte kjoler med dybe udskæringer og bankende hjerter, ville ikke have noget imod at blive udnyttet af Gleager.

Det er faktisk derfor, de er kommet.

Ligesom de fleste andre piger, iBYEN snakker med.

Centimetertyk foundation
»Han er bare så røvlækker«, sukker Kristina, mens hun retter på den dybe udskæring og rødmer bag sminken.

Hun er femten år gammel, men i aften er hun tyve, hvis Gleager skulle spørge. Brysterne der stritter 90 grader ud fra kroppen og foundationen, der ligger i centimetertykt lag, hjælper på illusionen.

»Hvorfor skulle han vælge mig«?
Alligevel tør hun ikke gå hen til Gleager.

»Han er alt for eftertragtet. Der er så mange, der gerne vil have ham, og hvorfor skulle han lige vælge mig?«.

I stedet sidder hun med de to veninder og forsøger at drikke sig mod til ved hjælp af fisk-shots og energidrikken Burn blandet sammen med vodka.

»Det er sådan lidt mærkeligt at være her«, synes veninden Michelle.

»Det er underligt at se deltagerne her, for jeg føler jo jeg kender dem så godt, og så kender de slet ikke mig. Jeg får helt lyst til at give dem et knus, når jeg ser dem«.

Lyserøde drinks fylder
Rundt om pigerne hvirvler mere modige Paradise-fans om Gleager og resten af deltagerne.

Reality-berømthederne sidder i bløde sofaer af falsk krokodilleskind og hviler de halvbare overkroppe op ad slangeskindspuder.

Røde velourreb adskiller vip'erne for folket, men efterhånden som de lyserøde drinks fylder mod i de kvindelige gæster, krydses rebet tiere, og afstanden mod idolerne mindskes.

Violinstryg og dancemusik
Ude på dansegulvet spejler diskokuglens skær sig i mændenes brylcremeindsmurte hår og pigernes stilletter.

De kvindelige gæster kaster håret og resten af kroppen fremad i takt til musikken, mens mændene danser rundt om dem med opknappede skjorter.

I et hjørne af dansegulvet står en ung pige iført lårkort sølvpailletkjole og høje hæle, mens hun spiller elektrisk violin i takt til djens hårdtpumpende dancemusik. Det lyder som en 90'er danceudgave af The Corrs.

»Folk med stil kommer her«
Kit og Varvara på atten år danser op ad en af dansegulvet mange pæle, mens de holder hinanden om de vuggende hofter.

Club S er deres yndlingsklub, og de kommer her til hver Paradise-fest.

»Det er simpelthen sådan et fedt sted. De fleste, der kommer her, er folk, der er kendte eller folk med penge. Det er folk med stil, der kommer her«, mener Kit og løfter op i den minimale sorte top, så kun det allermest nødvendige af barmen dækkes.

»Jeg er Mads fra Hjørring«
I et hjørne står Gleager stadig for sig selv. Uden en dame på slæb.

»Jeg er faktisk blevet meget mere selektiv på det sidste«, indrømmer han.

»Jeg har ikke lyst at kysse med alle og enhver længere... Mange af pigerne her i aften vil være sammen med mig, fordi jeg er Gleager fra Paradise. Ikke fordi jeg er Mads fra Hjørring. Og i længden kan det godt føles lidt overfladisk... selvom jeg også elsker opmærksomheden«.

Ti fisk-shots hver
Kristina, Sara og Michelle er ligeglad om det er Mads fra Hjørring eller Gleager fra Paradise, de er sammen med. De vil bare gerne kysse med ham.

Og efter ti fisk-shots hver er de ved at være klar.

»Nu tør jeg godt snakke med Gleager, tror jeg«, siger Kristina, mens hun vugger med hofterne på dansegulvet.

»Nu skal jeg bare finde ham og så i gang«.

Hun bevæger sig væk fra dansegulvet og af sted på jagt efter Paradises storcharmør. Sammen med 500 andre piger.

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu

Bedst lige nu