»Se, der ligger Radisson-hotellet«, siger en pige og peger ind mod byen. Vi står midt i trængslen på den udendørs trappe oppe ved 7. etage i arkitekten Bjarke Ingels’ kombinerede parkeringshus og lejlighedskompleks Bjerget.

Vi kigger fra Ørestad ind mod resten af hovedstaden, der tårner sig op i horisonten. Himlen er dybblå, luften sommervarm, og så står man der i sådan et nærmest zen-agtigt øjeblik, og konstaterer, at København egentlig har en vildt flot skyline, at det er en fantastisk aften og at der overalt omkring én er fyldt med smilende folk.

Klokken er lidt over elleve, det er lørdag, og fest-festivalen Distortion holder ’Final Party’ for over 3500 mennesker, som er glade i låget.

Distortion gennem hele byen
Og det har de her mennesker faktisk været siden onsdag aften. I hvert fald de utallige gengangere, som har fulgt Distortion rundt i hele byen. På førstedagen blev det hele skudt i gang i Pisserenden med breakdance-battles og Ritt Bjerregaard som nysgerrig tilskuer.

Torsdag aften omdannede over 5000 mennesker Sankt Hans Torv og Guldbergsgade til en vild Nørrebro-gadefest med ræs i indkøbsvogne og sydlandsk stemning hele vejen ned mod Søerne.

Fredag aften, og nat, strøg Distortion så gennem Vesterbro, hvor en rave-vogn med dj-duoen Fagget Fairys førte an i løjerne, som kulminerede på en propfyldt Enghave Plads, med skatere hoppende gennem ringe af brændende ild og en evigt dansende og small-talkende folkemængde.

Glow sticks og bare arme
Og nu står de her så igen, festfolket. Drengene iført pangfarvede solbriller og undertrøjer, tøserne med grønne eller orange glow sticks siddende i håret og badetøj på under de løsthængende, korte kjoler.

De har taget cyklerne eller metroen hele vejen ud til dette spøjse nye byggeri på Ørestad Boulevard, hvor et trendsættende klientel har smidt mellem 3,5 og 4 millioner kroner efter en lejlighed på 90 kvadratmeter, som man skal ind igennem parkeringshuset for at komme frem til.

Det lyder som en mærkelig idé, men lige her lørdag omkring midnat giver det mening. Det finder vi ud af, da vi crasher en housewarming i en af lejlighederne, hvor 100 mennesker i starten af 30’erne drikker champagne i plastikglas på den store udendørs terrasse med udsigt ud over Amagers villakvarterer og det nærliggende VM-hus, som Bjarke Ingels også har tegnet.

Løssluppen folkefest
Tilbage i parkeringshuset er stedet omdannet til en stor løssluppen folkefest, hvor alle er i konstant bevægelse.

Enten er folk på vej op ad de udendørs trapper mod en af dj-scenerne på enten 5., 6. eller 7. etage. Eller også skal de lige ned til det store ’hænge ud’-område på stue-niveauet med et tæppe af grønt, kunstigt græs, og baren Soupanatural, som langer stærke, økologiske drinks ud non-stop.

Eller også er de bare på vej ned i kælderen, den mørke, mørke kælder, hvor Den Sorte Skole uddeler hiphop-lektioner, og to onde techno-fester rykker op i dansemængden, som har solbriller på, selv om det er kulsort i lokalet.

Her er alting nyt
’Final Party’ er en vild fest. Og på samme tid en spøjs fest, fordi man hele tiden bevæger sig rundt i parkeringshuset, og på samme tid oplever en feststemt del af København på en helt anden måde, end man gør normalt, hvor de samme mennesker fester på de samme klubber med de samme dj’s.

Her er alting nyt. Og det vildeste, hvilket også har været kendetegnende for de tre andre dage på Distortion i år, er, at der ikke er antydningen af optræk til slagsmål eller ballade.

Folk fester bare igennem på den gode måde, og alt andet lige kan man heller ikke lade være med at smile, og blive i godt humør, når man kan stå på en udendørs tagterrasse højt oppe over Ørestad Boulevard i shorts og T-shirt klokken halv fem om morgenen.

For at se solen stå op, mens de to finske dj’s Downtown og Les Gillettes sender elektrisk electro ind i ens øregange fra deres pult lige ved siden af.

Efterfesten starter klokken syv
Og da Distortions højdepunkt på Bjerget et par timer senere lukker og slukker, er der ikke så meget andet tilbage at sige, end at denne festival nu på 10. år får København til at vise sig fra sin bedste side.

Men de havde eddermaneme også vejret med sig, tænker man på vej hjem på cyklen langs Amager Fælled med morgensolen bragende ind i ansigtet.

Hvor efterfesten i øvrigt gik i gang klokken syv om morgenen, og, efter sigende, fortsatte til langt op ad søndag formiddag.