Køber man en Rolls-Royce, er man ikke tilfreds med køreegenskaber som i en VW, og der bliver ved med at være frustrationer forbundet med lydbilledet i Koncerthusets store sal.

Selv ikke en Andreas Scholl kan ændre på, at det fremdeles er akustikken, man er optaget af, når man besøger DR Byen.

Salens lyd er redegørende, men ikke uproblematisk endsige berusende oplevet live. Det vil sige uden det redigerende mellemled, der sender lyden ud i al landsens radioer.

Akustikken er bedst til stemmer, og kontratenorens falsetterede organ nåede da også ud i salen, da den høje tysker torsdag igen besøgte København for at synge Händel.

Men det er irriterende, at man stadig hænger fast i, hvordan det lyder. Irriterende, at man ikke bare kan lade sig rive med af den perfekte akustik, DR havde lovet som belønning for voldsomme budgetoverskridelser.

Nuanceret Scholl
Nå, men Scholl sang arier fra tre af Händels operaer – blandt andet ’Ombre mai fù’ fra ’Xerxes’ – og selv om han måtte presse lidt, leverede han den nuancerigdom og indlevelse, vi er blevet vant til.

Høj og sorthåret lignede han Superman ved siden af den energisk smilende lille hollandske nisse Ton Koopman med fuldskægget, der allerede i 1970’erne var med til at starte den bølge af opførelsespraksis, den yngre Scholl har kunnet ride på.

Koopman dirigerede et udvalg af DR-musikere, så Scholls stemme aldrig blev dækket, og selv om barokfrasering er musikalsk udebane for symfoniorkestret, lykkedes det fint med hjælp fra aftenens norske koncertmester, den frisk musicerende Jan Bjøranger.

Koopmann trakterede også Koncerthusets nye orgel, og efter Berlingskes artikler i sidste uge om det angiveligt komplet utilfredsstillende instrument, der skulle gemme sig bag Jean Nouvels blanke aluminiumsrør, var det med spænding, anmelderen ventede på, at Koopman åbnede aftenen ved tangenterne.

Hæderlig orgelindsats
Man kan ikke kalde oplevelsen himmelsk. Også fordi Koopman sjuskede med puls og frasering.

Men med en programændring, der erstattede den oprindelig annoncerede orgelkoncert af Händel med tre orgelværker af J.S. Bach, var indtrykket hæderligt.

Händel-fejring med maner
Tilsat en ekstra dosis horn, pauker, trommer og trompeter blev 250-året for Händels død markeret med maner, da hans ’Fyrværkerimusik’ afsluttede aftenen.

Mange detaljer i Koncerthuset er stadig ufærdige, og vi må give akustikken et par måneder til. Men overvældet af lykke, som havde man fået en blankpudset Rolls-Royce, det er undertegnede ikke.

Læs flere klassiske koncertanmeldelser på ibyen.dk