Annonce
Koncerter 21. maj. 2010 KL. 10.25

Trio satte gang i hjernevindingerne på Montmartre

Montmartre er blevet røgfrit, stilrent - og den unge trommeslager er et fund.

Koncert-anmeldelser

Anmeldelse Hans Ulrik, Jesper Lundgaard og Niclas Bardeleben

Politiken synes
Politiken synes
Læserne synes
Politiken synes
(1)
Titel Art of the Trio
Dato Onsdag
Sted Jazzhus Montmartre

Ikke at det kom som nogen voldsom overraskelse.

Men trods en pæn spredning i publikums alder var det blandt søde, hyggelige, lidt ældre jazzfans, undertegnede landede, da han onsdag aften snuppede cyklen ind til Store Regnegade i det indre København for endelig at opleve det genopstandne Montmartre.

LÆS OGSÅJazzmekka genåbnede med maner

Heller ikke overraskende var min modne sidemand ved langbordet lidt utilfreds med den gennemført nydelige, stilrene og restaurantsmarte indretning.

»For pænt«, lød dommen over det smukt opdaterede lille lokale med plads til bare 70 mennesker, et lokale, som af en eller anden grund kun på billeder ser ud til at have bevaret fordums rustikke look.

Lyd og mad på gourmetniveau
Der er røgfrit i det nye Montmartre – det er klart, vi skriver jo 2010 – og islandske sweatre var der heller ingen af.

Godt det samme, for med et airconditionanlæg, der var nede, var vi mange om at svede. Men hyggeligt er det at være bænket ved langbordene, hvor maden holder gourmetniveau, og et glas rødvin koster næsten 60 kroner.

LÆS OGSÅStuderende skal også have råd til Montmartre

Dyrt, men godt var i det hele taget indtrykket på den første af tre aftener i rap, hvor den musikalske menu stod på et fikst lille koncept kaldet Art of the Trio. Lyden i lokalet er rigtig god, og på scenen var Hans Ulrik bevæbnet med tør sandkagetenor plus sopransax.

Med et blandet udvalg af nogle standards og en god del egne kompositioner lykkedes det saxofonisten i selskab med den garvede, ja nærmest syngende afslappede Jesper Lundgaard på bas plus en superfokuseret, tæt varierende og cool-spændt Niclas Bardeleben på trommer at løse opgaven: Spil to fulde sæt for en trio uden akkordinstrument.

Musikken gik ind
Det er ikke helt så enkelt, som det lyder, at levere en aften uden klaver eller guitar. Der mangler nogle harmonier.

Men dem kompenserede saxofon og bas nu effektivt for. Blandt andet i tre titler fra Hans Ulriks halvfemserplade ’Jazz and Mambo’, hvorfra man tone til anden kunne genkende fraseringen i ’What Can I Say, After I Say I’m Sorry’, ’Caravan’ og aftenens lyriske punktum, ’Smoke Gets in Your Eyes’.

Det gjorde røgen jo så i den grad ikke. Men musikken gik ind. Mest gennem hjernevindingerne i første sæt, hvor man nærmest kunne høre musikerne tænke, mens man selv tænkte lidt for meget på, hvor dygtige de var. Ikke mindst den kun 20-årige Bardeleben, der er Montmartre-chef Niels Lan Dokys spændende fund.

LÆS OGSÅNyslået natklubejer gav fornem koncert

I andet sæt begyndte musikken at gå fra hjerte til hjerte, og atmosfæren på stedet fortjener fire af slagsen.

Selv om man skal af med 25 kroner for en kop sort kaffe, og selv om sveden perlede, så var det en fornøjelse at opleve det nye Montmartre. I aften er der for sidste gang i denne ombæring Art of the Trio. Her kan man opleve Thomas og Daniel Franck med Montmartres nye unge hustrommeslager.

Annonce
 

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu

Bedst lige nu