Det skiftevis dystre og skærende skarpe lys i Lille Vega mindede, som min ledsager kyndigt bemærkede, om den københavnske club U-Matic i de onde, gamle dage i slutningen af firserne.

Dengang hvor det meste handlede om at være sort, cool og mystisk i storbyens indercirkler. Alt sammen noget, der umiddelbart står i skærende kontrast til The Storm.

Klassisk rock
Bandet, der med store drømme, pompøs musik og udadvendte manerer ramte den danske muld med et brag, hvis ekko man stadig kan høre rundt om det musikalske landskab, for et par år siden, var ganske vist klædt i sort ved premieren på sin Danmarksturne.

Men det var så vist også det eneste link tilbage til den tid, det blændende stroboskop lys ellers viste vej tilbage til.

INTERVIEW: The Storm: 'Vi ser stadig os selv som et nyt band'

Det er snarere den store klassiske rock fra dengang rockstjerner lod både håret, landgangsbrødet i læderbukserne og musikken vokse sig pompøs og stor, der er udgangspunktet for Pernille Rosendahl og Johan Wohlert.

Ny start på den lille scene
Tyve år senere slæbte de en mærkelig blanding af hårdt (mod)lys, tunge elektroniske beats, sorte nuancer og storladen rock med sig på den intime scene i Lille Vega.

Her er tillægsordet i navnet på en af landets bedste sale til udøvelse af rockmusik formentlig en kærkommen anledning til at understrege, at duoen er i færd med at starte forfra efter en realitetskorrigering af både drømme, ambitioner og musikalsk udtryk.

Men om det er ensbetydende med, at The Storm har lagt sig og er blevet til en mere acceptabel brise, eller der stadig er modstandskraft og turbulens nok til at blæse janteloven ad helvede til, skulle vise sig i Vega.

Varm velkomst
Svaret kom prompte med de massive beats, der dunkede henover en stopfyldt sal, pakket med forventningerne og lyst til at give bandet end varm modtagelse.

Slagstyrken og den heftige volumen intonerede en aften på diskotek med Meat Loaf, Gårdmand Bjørn og elefanten Dumbo som DJ’s.

Det lyder måske ikke ligefrem som et drømmescenarie for en torsdag aften i november for de fleste. Men netop ved at vende verden, musikken og tiden på hovedet fik The Storm kompromisløst gjort det gamle moderne igen og genfundet sig selv.

Derfor blev koncerten en forløsende og unik oplevelse for både publikummet og formentlig også bandet selv.

Spillede helt fremme i skoen
Fra starten var The Storm tydeligt tændte på at vise holdbarheden i det musikalske projekt, der på bandets andet album, ’Black Luck’ fra dette efterår, står klarere og mere dynamisk end på den pompøse debut.

Bandet holdt fast i trykket og spillede helt fremme i skoen på de to første numre, ’Are You Shoes Too Tight?’ og ’Beauty Of Small Things’.

Tungt skovhuggerarbejde
Man kan på ingen måde beskylde The Storm for at prise skønheden i de små ting. Og i koncertens første del fremstod musikerne som et sjak skovhuggere, der med skarpe økser går efter hvert eneste træ i miles omkreds.

Tungt huggende kæmper The Storm sig frem gennem melodierne. Men snart giver arbejdet resultatet og små lysninger viser sig i den tætte skov.

Sangerinde med genfunden selvtillid
Og dem forstår Pernille Rosendahl at indtage.

Struttende af genfunden selvtillid i en kort, sort kjole joker hun med charmerende lethed med sit publikum og folder sin fine feminine stemme ud, som man ikke har hørt det meget længe.

Hun synger det nye nummer ’Pass For A Lonely Person’ op til en demonstration af skrøbelig sanselighed og fænomenal sejhed, inden titelnummeret fra detbutpladen, ’Where The Storm Meets The Ground’ effektfuld løfter sangerinden endnu højere op. Uden falske toner, men med et smittende overskud.

Ved at vælte nogle mure af guitar og skære ned på besætningen giver The Storm bedre plads til sin vokalist og det er en god idé.

For med Pernille Rosendahl som rugemor med masser af varme til den sal, hun betegner som »I smukke mennesker« uden at lyde hul, fremstår The Storm som et genfødt, befriet og langt mere oprigtigt band.

Et overbevisende nyt kapitel
Det, der før lød som en parade af manerer og vilje til at spille klassisk rock, er nu bare rock med ind i mellem rigtigt gode melodier som eksempelvis ’Wall Of Shame’.

Den mur har The Storm nu definitivt væltet ved at lægge fortiden bag sig og indlede et nyt kapitel på overbevisende vis i Lille Vega.

Måske skal »stormen« blæse videre over andre græsgange med enkelte afstikkere hjem til Danmark, hvor et besøg på Roskilde Festival vil være klædeligt.

CD-ANMELDELSE: The Storm har begået et bragende flot rockalbum