Da Nephew i sommer turnerede med det spritnye og mesterlige album, ’Danmark Denmark’ måtte flere af de nye sange blive hjemme.

De stille numre, som er den egentlige overraskelse og store gevinst på et album, der vil stå som et mesterværk i dansk rock i mange år fremover, egnede sig ikke til syng-med, greatest hits og svingende fadøl i plastikkrus under åben himmel.

Gav alle pladens numre
Til gengæld var de så skabt til de intime rammer i Store Vega, der torsdag aften dannede rammen om premieren på kvintettens egentlige turne med ’Denmark Danmark’.

LÆS ARTIKEL Nephew tager på megaturné

En premiere, der på lykkelig og konsekvent vis præsenterede os fra alle de 12 sange fra pladen. En indlysende beslutning i den forstand, at alle sangene er gode. Men selvfølgelig også en modig satsning på den udsolgte sals accept og medvirken.

Med en umanerligt fokuseret Simon Kvamm fornemmede man fra starten, at det er her kunne blive stort på den rigtige måde. Og det blev det.

LÆS ANMELDELSE Nephew begår moderne mesterværk

Fremragende spillet
Ved at følge sin egen opfordring i en af aftenens mange glansnumre, ’Focus On The Sound’, lød Nephew fremragende.

Tight, tændte, energiske og ind i mellem ekvibrilistiske. Guitarist Kristian Riis har fået mere plads i Nephews nye lydbillede og udnytter tilbuddet optimalt, mens trommeslager Søren Arnholt og Kasper Toustrup lægger en umanerligt tyk og alligevel elastisk levende bund under.

Med ’Danmark Denmark’ har Nephew blødt sit massive lydbillede op og er i dag et moderne rockband med en helt egen lyd og et udtryk, jeg i hvert fald ikke har hørt andre steder. Det intenst marcherende mørke i musikken er blødt op til fordel for detaljer, lys og lyst nu.

Perler på snor
Og jo, jeg ved godt, at internettets korps af vidunderligt anonyme hadere hænger fast i, at Nephew bare er en jysk - uf, dog! - blanding af Depeche Mode, David Bowie, Rammstein og Interpol. Det har bare intet med den virkelighed, vi oplevede i Vega at gøre

Her foldede et veloplagt band, der i melankolske perler som ’New Year's Morning’, ’Descendants Of King Canute’ og især den prægtigt afsluttende ’Hurra’, nogle helt anderledes spændende faner ud.

Ved siden af dem og veloplagte rockere som ’Danmark Man Dark’ og ’DTAP’ samt de sammenbidte ’Sov for satan mand’, ’Det her sker bare ikk’, ’Gong Gong’ og det lysende højdepunkt i ’Police Bells & Church Sirens’ blegner mange af de ældre numre. Derfor var det befriende, at Nephew holdt sig til en god håndfuld af de bedste.

Rap fra Kvamm
Vi fik bl.a. en overraskende vellykket rap fra Simon Kvamm i L.O.C.’s fravær i ’Hospital’, en fin akustisk start på ’Mexico’ med imponerende overgang til en elektrisk stormende afslutning, ’Darth Wader’ i den nye synthesizer-bårne klubudgave og ’Movie klip’ så frisk og funklende, som var den skrevet i går.

En fornøjelse at opleve et band, der ifølge Simon Kvamm ikke er bange for »at stoppe samtlige stadion-tricks ind i en enkelt sang« i de rammer.

Æren er det med rette selvsikre og velspillende bands, men måske især Simon Kvamms.

Som sanger har han aldrig været bedre og mere varieret i sit udtryk end denne aften i Vega. Og dertil kommer selvfølgelig en befriende humor med masser af selvironi. I en klasse for sig selv.

Den eneste grund til, at der ikke blafrer seks hjerter over denne anmeldelse er, at man alt dette til trods har en fornemmelse af, at Nephew kan blive endnu bedre.