Hvordan er en koncert med Bruce Springsteen uden 'Born In The USA', 'The River', 'Glory Days', 'Brilliant Disguise' eller det nye hit 'Girls In Their Summer Clothes'?

Prøv med »fuldstændig fantastisk«. Sådan var svaret i hvert fald i det for længst udsolgte Parken, hvor den 58-årige Bruce Springsteen og hans fortsat magiske The E Street Band om muligt arbejdede endnu hårdere end i ungdommens vår for at begejstre de 45.000 fans på stadion og overvinde en til tider håbløs lyd.

Perlende friske
Med mod og konsekvens undlod en tindrende veloplagt og storcharmerende Bruce Springsteen at aflevere en rutinepræget omgang greatest hits. For i stedet at kaste sig ud i intense udgaver af ældre og sjældent spillede klassesange som 'Spirit InThe Night' og 'Blinded By The Light'.

Begge er fra debutalbummet fra 1973, men fremstod perlende friske og blev båret frem af en enorm stemning hos bandet i Parken.

På samme måde forløste Bruce Springsteen og hans forrygende backingband sange som 'Trapped', 'Gypsy Biker' og den lange 'Jungleland' i ekstranumrene, som gjaldt det stadig livet.

Forankret i det folkelige
En understregning af, at Bruce Springsteen på sidste års fremragende album 'Magic' har skrevet sig ind i rockens og dermed sit eget hjerteblod igen. Derfor var koncerten i København ikke bare en nostalgisk og hyggelig fejring af alt det, der var, dengang guitaren var Gud, og rock'n'roll satte dagsordenen. I hvert fald i vore hoveder.

For Bruce Springsteen og eksempelvis de guddommeligt spillende Clarence 'Big Man' Clemmons på saxofon og guitaristerne Little Steven og Nils Lofgren er der tydeligvis stadig noget på spil i en rockmusik, der fortsat er fast forankret i det folkelige.

Hvorfor det også var en helt indlysende løsning at slutte ved at knytte alle de tråde, Bruce Springsteen tager fat i og antænder på ny fra den amerikanske musikhistorie med nærmest triumferende folkemusik og fællessang i 'American Land'.

Nærkontakt, flirt og samspil
Da havde en imponerende atletisk Bruce Springsteen flere gange været på knæ og på ryggen for sit publikum for at rejse sig i en og samme bevægelse. Mest rørende var dog øjeblikkene, da kapelmesteren lagde sig på scenekanten med benene ude i og omkring sine fans i 'Spirits In The Night' og man på storskærmen så en hånd komme op og understøtte Springsteens nakke.

Se det er nærkontakt, flirt og samspil med et publikum, der også fik lov at flå i og spille på Bruce Springsteens Fender Telecaster, som fuldstændig vendte ryggen til den forstillelse og laden som om, de fleste andre rockmusikere på dette niveau, præsenterer os for.

Glad og ydmyg optræden
Trods sin status og den ellers ubestridelige position som The Boss, Springsteen selv forsøgte at dementere med sin glade og ydmyge optræden, er dette amerikanske underbid stadig noget af det mest ægte, man overhovedet kan opleve på en scene.

Havde lyden været bedre på en blændende smuk søndag aften, havde vi gerne givet fuldt hus til The E Street Band, fortsat klodens hårdest arbejdende bar-band.

Men det kræver altså, at man har lydfolk, der kan levere et arbejde, så man kan få musik af denne type helt fysisk tæt ind på kroppen - også i Parken. Nu måtte vi nøjes med endnu engang at tage Bruce Springsteen til vore hjerter. Hvor han ret beset bør have stamplads.

Læs anmeldelsen i sin fulde længde i tirsdagens Politiken