Der er ikke mange mennesker, der overlever en svulst i hjernen.

Det har Marie Frederiksson, den 52-årige sangerinde i den svenske popsensation Roxette.

Man kan selvfølgelig kun have medfølelse med sympatiske Marie Frederiksson og hendes kamp mod canceren og have den dybeste respekt for overleveren.

Når det er sagt, har Marie Frederiksson selv valgt at tage på turne med sin gamle samarbejdspartner Per Gessle og Roxette. Og den beslutning er langt fra så mirakuløs som den vundne kamp mod kræften.

Hjerteskærende smerteligt
Det er rørende at se Marie Frederiksson tilbage på scenen med den ligefremme og ukrukkede attitude, hun altid har haft. Men ikke desto føles det som en mindre tragedie at opleve den engang så stærke sangerinde uden noget, der bare minder om fordums vokale styrke en søndag aften i Skanderborg.

Her var noget nær det største publikum i løbet af weekenden troppet op for at opleve et nostalgisk genhør med Roxette, der fra midten af firserne og i hvert fald ti år frem var et af verdens førende popgiganter og en frisk, ligefrem opdatering af de dyder, ABBA engang regerede fra poppens trone med.

Stærke harmonier, glade melodier med et stærkt stænk svensk melankoli i eksempelvis 'It Must Have Been Love', som filmen 'Pretty Woman' gjorde til et stort hit.

En sang, som Marie Frederiksson klarede nogenlunde i en akustisk version søndag aften, selv om linjerne - 'but it's over now/ I lost it somehow' faktisk var intet mindre end hjerteskærende smertelige.

Kunne ikke folde firserlyden ud
Koncerten med Roxette var enten tragisk, når Marie Frederiksson sang med kolossal opbakning fra bandets korpige ,der i realiteten overtog meget af vokalen eller kedelig, når Per Gessle førte svenskerne gennem power-pop af den mest banale skuffe.

»Der må være noget galt med mikrofonerne, for man kan ikke høre, hvad hun synger«, lød nogle af de realitetsfornægtende kommentarer omkring mig, der forsøgte at overdøve den triste sandhed ved at skabe en form for overdreven Melodi Grand Prix-stemning.

Det kunne dog på ingen måde skjule, at det slet ikke fungerede for Marie Frederiksson og Roxette.

Allerede i de to første sange, 'Dressed For Success' og 'Sleeping In My Car', at bandet og sangerinden slet ikke har kraft og power til at folde firserlyden ud.

Bør stoppe legen nu
Mindst håbløst gik det i ballader som 'Wish I Could Fly', men i poppede temporyttere som 'How Do You Do', 'Joyride' og især den største klassiker 'The Look' var skuffelsen monumentan og sangen med titlen 'Dangerous' lød som en dårlig joke.

For Roxette var alt andet end farlige.

Til trods for sympatien og medfølelsen med Marie Frederiksson kan man kun undre sig over beslutningen om at drage på en lille turné, der udover koncerten i Skanderborg byder på 6 andre shows i Europa.

Forhåbentlig bestemmer Roxette sig for at stoppe derpå.

For legen er på ingen måde god længere. Trist.