Græsset er så grønt, at man får lyst til at kysse hvert et strå.

Nede på plænen, der er frisk og fugtig som det forår, der efter endeløs venten inden døre sprang sig selv over for at blive til sommer denne onsdag, gemmer sig hvide blomster, blottede maveskind, blege ben i netstrømper og sværme af nyskænkede øl.

REPORTAGERockfans: »Vi er på flextid og afspadsering«

Hen over tæppet stryger sig guitarer i formation, opbrud og omfavnelse. Sceneriet er så velkendt som duften af pølser og popcorn.

Men alligevel er det berusende nyt at plante sine slidte Puma-sneakers i pløret og træde indenfor til en ny sæson.

Hjertet slår lige en kolbøtte af glæde på vej ind mellem sluser, tatoverede herrerygge og bøgetræer. Rocksommeren er over os, om vejrguderne kan lide det eller ej.

Manden, der fløjtede den københavnske afdeling af den i gang i år, var stationsmester Slash.

Formummet under den samme hat og det samme hår, som han luftede første gang i Guns N’Roses for snart 25 år siden, og som formentlig i mellemtiden er groet sammen med både hinanden og manden, satte han skub i første version af koncerten Copenhagen Live på fremragende vis.

Den 45-årige Slash er uden for kategori, alder og samtid. Han svæver gennem rocken som en tavs hævner fra Clint Eastwoods filmiske univers med skarpe skud i rosepistolen mod alle, der ikke tager musikken alvorligt.

Og derfor er Slash en helt for alle os, der egentlig godt kan lide den tunge rock, men ikke har lyst til at være en latterlig kliche af den grund.

ANMELDELSE Guns ' N' Roses-legende udgiver det vildeste rockalbum

Ganske vist forekommer det helt horribelt, at Slash, der med det fremragende album af samme navn er et af årets varmeste navne i rock, skal åbne et arrangement med et ikke alt for imponerende program til at følge ham.

Men guitaristen tager udfordringen i strakt arm og med medrivende spillelyst. Fra de første soloer står det klart, at Slash stadig spiller rock, som gjaldt det noget.

Her handler det om troværdighed, kærlighed til rocken og ikke om den forstilte fortabelse, hans gamle makker i Guns, A. – for Afblomstret – Rose, turnerer med.

ANMELDELSEGuns N' Roses lyder som Meat Loaf uden humor

Med masser af rum omkring sine soloer trækker Slash sin signatur ud af strengene – et spil, der på engang er maskulint stålsat og sårbart.

Som en stålkam gennem de bløde og viltre krøller i det soltørrede sommerhår efter en tur i det salte hav skærer guitaren igennem og jager al forvirring ud af melodier og band. Klangen er måske nok nostalgisk, men viljen og vitaliteten er i den grad til stede i nuet.

Med sangeren Myles Kennedy som fast makker har Slash fundet en vokalist, der både synger væsentligt bedre og endda mestrer den karakteristiske brægen bedre end ophavsmand Axl Rose himself.

Og som med stor professionalisme ledte det publikum, der stadig var på vej frem mod positionerne, gennem åbningskoncerten. Med vareprøver fra den karriere, der for Slash blev skudt i gang af Guns N’Roses, gik over Velvet Revolver og nu er endt i et nyt band, bygget op og skabt af guitaristen selv.

En forrygende ’Paradise City’
I sange som ’Starlight’ fra den nye soloplade med masser af gæster som nu eksempelvis Myles Kennedy i den sang samt sættets tre Guns-klassikere ’Nighttrain’, ’Sweet Child O’ Mine’ og en forrygende ’Paradise City’ demonstrerede bandet og Slash i særdeleshed, at der såmænd intet er galt med gammeldags rock, bare man spiller den med sjæl.

Det gjorde stationsmester Slash, som forhåbentlig fik sat sommeren på skinner derude på kanten af Øresund – det fortjener vi fandeme – og omdannet Copenhagen Live til Paradise City. Om det så er nok til, at løfte arrangementet, hvis program i første forsøg virkede lidt tilfældigt, vil tiden vise.

Foreløbig er 10-Øren faldet og toget af sted mod sommer. Og rock.

LÆS ARTIKELStor rockfestival får millionoverskud