Annonce
Koncerter 8. aug. 2009 KL. 17.35

Skamløs dans med Fatboy Slim

Den britiske dj holdt hof med stensikre hits, flot lys og massiv underholdning for de danseglade fredag nat.

Koncert-anmeldelser

Anmeldelse Fat Boy Slim

Politiken synes
Politiken synes
Læserne synes
Politiken synes
(14)
Dato 7. august
Sted Skanderborg Festival

Efter den danske opvisning ved de gode østjyder Thomas Helmig og Nephew tidligere fredag aften, var der sådan set bare tilbage for den britiske dj og producer Norman Cook (Fatboy Slim) at spille natten op til dans i skoven.

Hvad han så gjorde uden fortrydelsesret, uden skam og uden slinger i valsen fra starten med hans eget hit, ’Praise You’.

LÆS ANMELDELSEHelmig var ustyrligt kåd

LÆS ANMELDELSENephew gav et overflødighedshorn af en koncert

Den 46-årige brite med en fortid i bandet The Housemartins så ud til at befinde sig storslået på den store scene med sine computere under et skarpt laserlys.

Og lige så ubesværet rodede han rundt og ragede til sig på tværs af årtier og genrer i den musikalske historiebog, som Fatboy Slim bladede i med stor iver og flid.

Kommando: Dans
En så rutineret dj som Fatboy Slim overlader tilsyneladende intet til folkestemning eller tilfældigheder.

Det halvandet time lange sæt var planlagt, så billederne på storskærmen passede til de udvalgte sange og overraskelser fra hovedpersonen, ligesom som da Fatboy Slim optrådte på Roskilde Festival i 2004.

Hovedpersonen gjorde sit til at skabe festen ved at kommandere os til at danse.

Det behøvede han nu ikke at sige, for de musikalske snurrigheder gik lige i benene. Bare ærgerligt, at der har det med at være træer med rødder og forgreninger i en skov, var vi mange, der konstaterede.

Selv røg jeg på røven efter en halv times tid, men fik dog min velsmagende Pina Colada til at blive i plastikbægeret, så vi sammen kunne fortsætte dansen.

Remixede sig til fest
Fra sin pult styrede Norman Cook, der hvis sandheden skal frem er mere splejset end fed, løjerne ved skiftevis at bryde stemningen op for så at sætte trumf på igen og få pladsen til at lette.

Eksempelvis ved at lade sprød latinostemning brede sig i 'Canción Del Mariachi' fra filmen 'Desperado' og så pludselig give nummeret en ordentligt skalle i et remix med solid bas.

Andre højdepunkter var riffet fra Stones-klassikeren ('I Cant Get No) Satisfaction', der blev vredet og vendt i adskillige musikalske sammenhænge og 'He's Frank' med Fatboy Slims eget The Brighton Port Authority, der efter to vers blev remixet, så der igen kom gang i både bassen og festen.

Skamløs og lalleglad fest
Ind i mellem leflede Fatboy Slim lidt rigeligt, og de kunstneriske ambitioner var mildt sagt til at overskue.

Men hvad gør det, når man nu kan vugge sig på vej til drømmeland ved en så skamløs og lalleglad fest?

Som aldrig gjorde sig til af at ville mere end det, og derfor på alle måder var en acceptabel afslutning på en fornem musikalsk fredag.

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu

Bedst lige nu