Om eftermiddagen var den længste drøftelse mellem kritikerne inde på avisen, hvordan man dog skulle finde på flere meninger om det på sidste vers syngende X Factor.

TV-succesen, der om føje timer ville fylde Rådhuspladsen lige udenfor vinduerne til sidste kvadratcentimeter med DR’s store prestigekoncert. Ubehageligt som virkeligheden kan trænge sig på.

Til bodybike i mit fitnesscenter ude på Vesterbro spøgte instruktøren med, at dørene ville blive låst, så ingen kunne slippe ud og hen på Rådhuspladsen til folkefesten klokken syv.

Workout for stemmebåndene
Joken skyldtes vist mest, at han var sur over, at Heidi blev stemt ud ved Langfredags egentlige korsfæstelse.

Inde på Rådhuspladsen var det først Martin, der skulle præstere lidt workout for de stemmebånd, stort set hele nationen er blevet spundet ind af i de seneste måneder.

Mens vi andre kæmpede for overhovedet at finde fodfæste, kælede charmetrolden sig ind på livet af Anne Linnets varme bålhymne ’Smuk og dejlig’. Og det var sådan lige, hvad det var.

Selv om jeg i første omgang end ikke kunne se Martin på storskærm, var det rart at stå blandt topbegejstrede børn og nyde en klassiker til kærligheden, udfoldet af det helt usædvanligt store sangtalent, Martin fra Ørum, indiskutabelt er.

Også selv om en god del af stjernedrysset langsomt raslede af teenageren herude i virkeligheden.

Kvækkede som fortryllet frø
I løbet af sine fire sange afslørede 15-Årige Martin, der faktisk også har et efternavn, nemlig Hoberg Hedegaard, at stemmen er endog meget nasal.

Ind i mellem lød det unægtelig som om den kække ungersvend kvækkede som den fortryllede prins i frøens skikkelse, der står lige overfor at overtage både prinsessen og mindst det halve kongerige.

For selv om Martin virkede knapt så overvældende som sanger foran 50.000 mennesker som inde i fjernsynet fredag aften, er der vist ingen her til lands, som for alvor regner stakkels Laura (Arensbak Kjærgaard) fra Århus som andet end kanonføde ved finalen i overmorgen.

Stor vokal
Hverken det eller en lidt mindre begejstret velkomst, som endda blev fulgt af ondskabsfulde tilråb fra nogle smarte fyre i mit hjørne af pladsen, slog dog Laura ud.

Hendes store, udtryksfulde og intenst nærværende vokal trængte ud i alle hjørner af den rådhusplads, der denne tirsdag aften vel nærmest var underlaget for en demonstration for småborgerlighedens bedste dyder.

Blandt de mange bud på, hvorfor stort set alle i Danmark for tiden har Factor X i feber, er mit eget såmænd, at det slet ikke handler om at se folk blive piftet ud, sendt hjem og afklapset verbalt af den langtfra altid lige elegante overlærer Blachman.

Alle har ret til en drøm
Det signal, der blev sendt op mod den kolde vinterhimmel af livsalige pigehvin, er, at alle har ret til at have en drøm. Ikke nødvendigvis en drøm om berømmelse, glamour og billedblad, men en drøm om at udfolde sig, eksempelvis i musik.

Gennem en lang udvælgelse, er det blevet Laura og Martin, der repræsenterer drømmen. For sig selv, men også for de 50.000 på Rådhuspladsen og de 2 millioner i stuerne.

Det gjorde de med stort mod og talent tirsdag aften foran de mange mennesker, ligesom de har gjort det overfor de dommere, der i sagens natur er lige så kærlige og opmuntrende som det modsatte i tv-programmet.

Kan man anmelde to glade amatører?
Det er den smukke version af hysteriet om X Factor og DR. Der til gengæld ikke kan score mange point for at gøre noget som helst reelt til fordel for den kreative, men kriseramte danske musikscene, hvis vi endelig skal stikke halmpiben i den lavthængende underkæbe og iføre os den kulturradikale sweater.

Hvilket vi gerne er fri for.

For kan man overhovedet anmelde to glade amatører ud i musikkens verden, som stiller sig op på Rådhuspladsen for ørerne af over 50.000 mennesker og synger hver fire kopinumre?

Nej, selvfølgelig ikke under normale omstændigheder, men X Factor er jo også en undtagelsestilstand af sjælden national og kulturel forening. Hvorfor man også gerne må være så venlig ikke at tage hverken denne anmeldelse eller sanglegen i fjernsynet mere alvorligt end godt er for hverken blodtryk eller borgerdyder.

Manglede dommerne og kaffen på kanden
Uden dommere, uden tv-studiet, uden kaffe på kanden derhjemme og især uden Blachman, er der ikke megen karisma eller X Factor, som det hedder disse dage, over hverken de medvirkende, sangene eller den leflende værtinde.

Mens Martin var en lille skuffelse som sanger under åben himmel, er Lauras repertoire med fire mere eller mindre inderlige skønsange simpelthen for kedeligt. Vi har ret beset også allerede en Allan Mortensen og en Maria Carmen Koppel på den danske scene uden de unge jyske kopister.

Selv de mange skulderbårne børn ovre i hjørnet mod Strøget mistede da også hurtigt interessen for den fjerne storskærm. Og gav sig fornuftigt nok til at kigge op på de rigtige stjerner, der blinkede så smukt oppe på himlen.

Hjertet har ingen våben med
Hvad enten man elsker det eller elsker at hade er det derfor også bare med at nyde det i de få dage, det varer endnu, inden tv-showet krakelerer ud i virkeligheden.

En lydmæssig forsmag med stærkt begrænset udsyn fik vi tirsdag aften på Rådnuspladsen. Det var ikke særligt interessant. Men lad os i tv-showets gode ånd opfordre alle til at tage godt imod Laura, Martin, Heidi og alle de andre, når de drager ud i virkeligheden.

De kan ikke gøre for det og deltog af et ærligt hjerte. Og som Laura sang, så har hjertet ingen våben med.

FOTO: SE X FACTOR PÅ RÅDHUSPLADSEN

Se også: Reportage fra X Factor-koncerten