Annonce
Koncerter 14. feb. 2012 KL. 09.37

Stings udsolgte koncert var so-so

Mandag aften gav Sting en temmelig uoplagt koncert i Falconer Salen, mener landets kritikere.

Koncert-anmeldelser

Koncerter Sting

Titel Back to Bass
Dato Mandag 13. februar
Sted Falconer Salen

Sådan blev karakterene fordelt

Gaffa: Fire ud af seks stjerner

Ekstra Bladet: Tre ud af seks stjerner

Jyllands-Posten: Tre ud af seks stjerner

BT: Tre ud af seks stjerner

Fyens Stiftstidende: Fire ud af seks stjerner

Uniformen er stadig hvid t-shirt og jeans for stjernen Sting, der med sine 60 år og skaldede top stod på scenen i Falconer Salen mandag aften for at give koncert.

Han har gennem sin karriere høstet succes som få andre - både som solist og som forsanger i The Police.

På Frederiksberg plukkede han numre fra hele bagkataloget - til delt begejstring:

»Det blev en lidt hyggelig og meget kedelig aften, hvor popstjernen gennem lidt over to timer plukkede i kataloget som en ældre herre, der kigger ned i chokoladeæsken og uinspireret snupper et stykke, han har smagt et par tusinde gange før«, skriver anmelder Thomas Treo i Ekstra Bladet.

LÆS HELEanmeldelsen i på eb.dk (eksternt link)

Han giver koncerten tre stjerner og begrunder den lunkne karakter med de optrædendes manglende overskud på scenen.

B.Ts anmelder Jeppe Elkjær Andersen er enig og savnede også »det ekstra, som kunne have givet det udsolgte Falconer Salen en rigtig uforglemmelig aften«.

Overgearet violinist
Det bliver heller ikke til mere end tre stjerner fra Jyllands-Postens anmelder.

Her skriver Peter Schollert, at den to timer lange koncert var præget af en for slap setliste og for gennemkontrollerede arrangementer, som »blev for professionelt pæne, uanset om der blev spillet rock, pop, blues, country eller folkemusik«.

Og når bandet en sjældent gang slog gækken helt løs, var resultatet så som så, mener anmelderen:

»Korsangerinden skreg mere, end hun sang, og den unge violinist var mildt sagt overgearet i sine soloridt«.

LÆS HELEanmeldelsen hos Jyllands-Posten (eksternt link)

I det hele taget ønsker Peter Schollert, at Sting i stedet var draget på en greatest hits-turné rundt til mindre spillesteder sammen med sine kumpaner fra The Police.

LÆSGuide: Her er årets bedste koncerter

Sting i storform
Gaffas anmelder Morten Buschmann er noget mere imponeret af mandagens koncert:

»Sting ser virkelig godt ud af en 60-årig at være, læg dertil nærvær, god stil frem for poppet image, passion og blændende musikalitet«.

Anmelderen noterer sig også, at publikum havde en god koncertoplevelse og sang med allerede efter koncertens tredje sang og senere rejste sig af sæderne for at give violinisten stående ovationer.

Og modsat Jyllands-Postens anmelder, roser Gaffas Morten Buschmann, at Sting i Falconer Salen turde udfordre publikum med de mere ukendte melodier fra sangkataloget og tilmed i nye arrangementer.

»Sådan skal det lyde. Selv om man er 60 år, hr. Sting, så må publikum godt udfordres! Eller netop især på grund af rutinen, alderen og de mange hits, bør bolden spilles langt ud over sidelinjerne«.

LÆS HELEanmeldelsen på Gaffa.dk (eksternt link)

Fire stjerner kvitterer han med for oplevelsen.

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu

Bedst lige nu