Melodierne er hjerteskærende enkle, men lyduniverserne, de flyver og flyder igennem, kan være spacede nok af den grund.

Her er visioner og udsyn, så meget er sikkert. Trommeslageren Emil de Waal forkaster fuldstændig det traditionelle jazzbegreb til fordel for et grænseoverskridende, i grunden meget simplere, musikbegreb, der omfatter: det hele.

I processen krammer han laptop’en kærligt. Akustiske guitarer og trommerytmer udsættes digitalt for alt fra støjende bombetogter til underjordisk tyngde i syv numre af poplængde.

Dertil kommer et afsluttende nummer, der i sin John Cage-agtige omfavnelse af alle lyde som jævnbyrdige overskrider grænserne ved at spille i knap 20 minutter.

Stadig menneskemusik
Det er svært at beskrive de fantastiske klanguniverser, de digitale remedier udvider og åbner bandets lyd med på en international udgivelse, hvor Andy Green (Velvet Underground) er ind over som producer.

Det er stadig menneskemusik spillet af mennesker, men sci-fi-æraen monterer maskindele på de bløde kroppe.

Dj Spejderrobot remixer et nummer med knirken, knagen og sus, så det bliver guf for electronicanørder. Puslelyde og elektroniske skraveringer veksler med en klarøjet børnemelodi, der kastes ud i farlig trafik på nummeret ’Er du Taxa’.

Stemningerne kan være sugende og ganske dybtgående i deres følelsesmæssige påvirkning. Som på titelnummeret ’Ombud’.

De mest elektroniske af kompositionerne er også udgivet på en signalorange lp-plade.