Her er god live-stemning, og fy føj hvor det må have swinget, da denne her cd blev indspillet på Arken i april sidste år. Set fra sidelinjen har det undret, hvorfor Jesper Thilo ikke for alvor er blevet verdenskendt uden for Danmark.

For bare et par måneder siden fik den fremragende musiker Danish Music Awards Jazz-ærespris, og med Klüvers Big Band er han i godt selskab. Vi er langt fra New Yorks højglanspolerede frontlinjer og konservatorieudklækkede tenorfræsere. Til gengæld er vi tæt på det, det hele handler om, nemlig at få fat i kraven på publikum.

Letløbende og indholdsrig
Man får lyst til at indtage dansegulvet som en anden swingpjat, når der åbnes med ’This Can’t Be Love’. Mackrel har spillet hos Count Basie og Thad Jones, og amerikaneren er som en fisk i vandet mellem skind og bækkener, når han udfolder sin ekspertise i bigbandsammenhæng.

Blandt andet i en solo som optakt til ’Lester Leaps In’. Thilo er fuld af tradition i sit balladespil, og ’In a Mellow Tone’ lister spændstigt af sted. I hurtigere fortællinger er hans stil på én gang letløbende og indholdsrig.

Solgt som moderne
Klüver dirigerer velswingende standards – det vælter med Ellington suppleret af blandt andet Cole Porter og en cool udgave af ’Bye Bye Blackbird’ – i Mackrels stramme arrangementer, der af en eller anden grund forsøges solgt som moderne.

At fremhæve én god musiker på baggrund af de andre giver ikke rigtig mening. Traditionalisterne vil kunne lide det her. Nye, nysgerrige lyttere kan med fordel stige på.