Sidste år tog John Hiatt en lang pause fra det turneliv, der så mange gange har ført ham til Danmark. En del af tiden blev brugt til at indspille ’The Open Road’ i den lade hjemme på farmen ved Franklin, Tennessee, hvor Hiatt har parkeret en samling gamle racerbiler.

Omgivelserne og måske de rustikke køretøjer har inspireret kapelmesteren og hans benhårde trio med trommeslager Kenneth Blevins, guitarist Doug Lancio og bassist Patrick O’Hearn.

Selv om John Hiatt i en alder af 57 år kender alverdens landeveje ud og ind og har en kolossal rutine, er der en åbenhed og friskhed over den rå, let skramlede lyd på en samling nærværende sange.

Westernswing a la Cash
Rastløsheden lurer stadig i John Hiatts univers, der her minder om både Johnny Cashs og Bob Dylans westernswing i en sang som ’Go Down Swingin’.

Naturligt nok for en i en periode hjemmegående musiker kredser mange af sangene om prøvelserne for den modne kærlighed og den ventende alderdom, der tøffer ind på den langsomme ’Like A Freight Train’, som John Hiatt også spillede i den fremragende koncert med Lyle Lovett på Det Kongelige Teater for en måneds tid siden.

Den åbne vej fører ikke hjem fra John Hiatt, der i ’Homeland’ konstaterer: »... because there’s nothing back there«. Ikke desto mindre er der gods i den typiske Hiattblues ’My Baby’ og en advarsel mod utroskab i den elektrisk glødende ’What Kind Of Love’.

Det er ikke bare solidt og swingende, det er velgørende med en antændt og pågående chauffør på de åbne veje.