Med en selvbekendende titel som ’Sons Of The System’ har danske Mnemic mere end antydet, at der ikke gemmer sig regulære revolutioner på gruppens fjerde album. Til gengæld gemmer der sig en ny melodisk dybde, som bør bringe den nordjysk/franske kvintet tilbage på heavy metal-frontens forpost.

Over hele Europa går den tunge tråd sin sejrsgang i disse år, hvor Volbeat har gjort det svært for danske opkomlinge at opnå opmærksomhed. Københavnernes (fortjente) succes har næppe gjort livet lettere for Mnemic.

Men at levere det mest melodiske og modne udspil fra gruppen, vel at mærke uden at gå på kompromis med kendetegn som de sindssygt hidsige, synkoperede riffs, er et modsvar, der vil noget.

Plads til melodier
Det samme vil de gode sange, der som ’Mnightmare’ med indbygget, humoristisk stavefejl, den langsomt marcherende ’March Of The Tripods’, ’Fate’ og ’Hero(in). De får tid og plads til at sætte sig i den melodiske tronstol, uden at den bliver savet til pindebrænde af hidsige, teknisk veludførte guitarriffs.

Den franske sanger Guillaume Bideau får oven i købet lov til at synge (næsten for) rent på melodierne.

I næste måned drager de altid eventyrlystne og udfordrende Mnemic på turne herhjemme i selskab med drum’n’bass-kollegerne F.U.K.T. En spændende kombination, som bør opleves med beskyttelse af ørerne, når man har nydt ’Sons Of The Systems’ melodiske detaljerigdom. I et par gode hovedtelefoner for fuld volumen.