For et år siden forsøgte Tina Dickow at gå nye veje på sit triptykonalbum ’A Beginning, A Detour, An Open Ending’. Det gjorde hun med ret stort held. Det var også en nødvendig satsning.

Tina Dickow har etableret sig som en usædvanlig formfuldendt sangskriver og sangerinde. I en grad så hendes stående udfordring har vist sig at være også at turde sprænge formen.

Imponerende bestillingsarbejde
Også på ’The Road To Gävle’ går hun nye veje.

Det er i udgangspunktet et bestillingsarbejde. Et soundtrack til Nikolaj Steens debutfilm, ’Oldboys’, der får premiere juledag. En film om en midaldrende målmand, der bliver agterudsejlet af kammeraterne på en tur til Sverige.

Men arbejdet med soundtracket voksede og endte med at blive et soloalbum indspillet i New York. Altså et regulært Tina Dickow-album.

Med den forskel, at den underforståede hovedperson i sangene denne gang ikke er en ung blond kvinde med hjertesmerte, men en midaldrende (mål)mand med kuk i kompasset!

Som sædvanlig må man blive imponeret over Tina Dickows sikre håndelag.

Åbningsnumrene ’Long Way Home’ og ’Goldhawk Road’ er tidløs sangskrivning spændstigt ført ud i livet med Helgi Hrafn Jonsson og Dennis Ahlgren som musikalske sidemænd.

Mindst interessante, men absolut driftsikre er de sange, der som ’In Love And War’, ’Rebel Song’ og ’Private Party’ tilsyneladende mest åbenlyst udspringer af filmens univers.

Tina Dickow demonstrerer, hun kan løse alle opgaver. Men at løse en opgave til punkt og prikke er ikke det samme, som at stoffet får sit eget indre liv.

Mirakler i Gävle
Men alligevel fører vejen til Gävle hende heldigvis nye steder hen.

Soulpastichen ’Love All Around’ præsenterer en Tina Dickow med mere saft og kraft, end man er vant til.

Men især sker der mirakler i Gävle, da Tina Dickow synger Helgi Hrafn Jonssons ’Swedish Skies’ med hjælp fra Karoline Kier, så det risler ned ad ryggen.

Tankevækkende at det eneste nummer, hun ikke selv har skrevet, lokker en så indtrængende en personlig stemme på banen.

Dickow som politikvinde
Hvor kom dét fra? Nogenlunde samme sted fra som da Tina Dickow standser op ved ’Two Funerals’. Også her indfinder sig en ny sprød sårbarhed i stemmen, som meget vel kunne være inspireret af Joan Wasser (Joan As Police Woman).

Den fine lille tekst om ikke at være bange for at blive skudt ned bagfra af kugler fra din forhistorie bliver gennemspillet en enkelt gang, inden et langt mellemspil folder temaet ud, inden sidste vers repeteres.

I alt fornemme fire minutter, der minder om, hvor velgørende det er, når Tina Dickow bevæger sig ud på den gyngende grund.

Tina Dickow fik lavet sit soundtrack og kan tilføje et stk. veludført arbejde i denne genre på cv’et.

Men på vejen tilbage fra Gävle er det glimtet af den ukarakteristisk blottede Dickow fra ’Swedish Skies’ og ’Two Funerals’, der bliver hængende på trommenethinden.