Vic Chestnut, Alison Kraus, Ben Harper, Bill Frisell og Victoria Williams er blandt de fine og fornemme venner og kolleger, Rickie Lee Jones har inviteret med på ’Balm in Gilead’.
Et album, der fejrer kunstnerens 30-års jubilæum og naturligt nok kaster blikke bagud. Ikke mindst tilbage på opvæksten.
Nogle af sangene har tilsyneladende gamle rødder. ’The Moon is Made of Gold’ er såmænd skrevet af hendes far, Richard Loris Jones. En sang, datteren synger, som om hun igen er en ung pige. En smuk og lidt sær oplevelse.
Musikken på ’Balm in Gilead’ er også tilbageskuende. Ikke jazzet pop, men blide variationer over blues, country, gospel og swing.
Lidt for respektfuld
Musikalsk virker ’Balm in Gilead’ lidt for respektfuld. Måske over for både minderne og traditionen. Som om opvæksten var en krukke med guld, man kun bør rokke ved med største forsigtighed. Man kommer til at savne den mere swingende version af Rickie Lee Jones.
Til gengæld må man konstatere, at den svale ’Balm in Gilead’ er decideret udsøgt i alle facetter. Vokalen smyger og snor sig om selv de mindste detaljer, og hvert eneste arrangement er bygget op med stor pertentlighed for at ramme lige netop denne sangs krav på kornet.
Det gør det bestemt ikke til det mest livlige album, Rickie Lee Jones har lavet, men til gengæld er det et af hendes på én gang musikalsk mest varierede og afstemte.
Et album, der fejrer kunstnerens 30-års jubilæum og naturligt nok kaster blikke bagud. Ikke mindst tilbage på opvæksten.
Nogle af sangene har tilsyneladende gamle rødder. ’The Moon is Made of Gold’ er såmænd skrevet af hendes far, Richard Loris Jones. En sang, datteren synger, som om hun igen er en ung pige. En smuk og lidt sær oplevelse.
Musikken på ’Balm in Gilead’ er også tilbageskuende. Ikke jazzet pop, men blide variationer over blues, country, gospel og swing.
Lidt for respektfuld
Musikalsk virker ’Balm in Gilead’ lidt for respektfuld. Måske over for både minderne og traditionen. Som om opvæksten var en krukke med guld, man kun bør rokke ved med største forsigtighed. Man kommer til at savne den mere swingende version af Rickie Lee Jones.
Til gengæld må man konstatere, at den svale ’Balm in Gilead’ er decideret udsøgt i alle facetter. Vokalen smyger og snor sig om selv de mindste detaljer, og hvert eneste arrangement er bygget op med stor pertentlighed for at ramme lige netop denne sangs krav på kornet.
Det gør det bestemt ikke til det mest livlige album, Rickie Lee Jones har lavet, men til gengæld er det et af hendes på én gang musikalsk mest varierede og afstemte.
Print
Send





























Læserne skriver - hvad mener du?
Læsernes kommentarer
Bedst lige nu
Værst lige nu
Café+Restaurant-favoritter
Anmeld din favorit