Bad Lieutenant er godt nyt for sultne New Order-fans.
Bag bandnavnet, som hylder Abel Ferraras voldelige film om en skyldplaget politimand spillet af Harvey Keitel, gemmer sig nemlig det tætteste, man kan komme på New Order, uden ligefrem at være det.
Cool reinkarnation
Hovedmand er New Orders guitarist og sanger Bernard Sumner.
Selv om Bad Lieutenant har ikke færre end tre guitarer i frontlinjen og dermed ikke udpræget ligner en reinkarnation af New Order, så får Bernard Sumners karakteristiske sans for at skrive elegant-ligefremme popsange med en umiskendelig sval kølighed New Order-stemningen til at genopstå på nye præmisser.
Med sit varierede guitarudtryk som bærende element er Bad Lieutenant noget andet end New Order.
Det ligner næsten et rigtigt rockband, der både kan spille ret vildt og temmelig blidt. Men de er nu snarere et cool poporkester med rockguitarer.
På enkelte numre som ’Poisonous Intent’ understøttet af keyboards, der sender tankerne direkte tilbage til New Order. Men også uden den slags hjælpemidler har Bernard Sumner så markant et musikalsk fingeraftryk, at det nye band alligevel opleves som liggende i direkte stemningsmæssig forlængelse af sin berømte forgænger.
Den nye dagsorden
’The New New Order’ hedder altså Bad Lieutenant og er en trio, hvor de to andre medlemmer er New Order-kollegaen Phil Cunningham og den noget yngre sanger og guitarist Jake Evans. De tre guitarister suppleres af New Order-trommeslageren Stephen Morris og en bas, som på albummet bliver håndteret af Alex James fra Blur.
Et nummer som ’This is Home’ er et præmieeksempel på den næsten ubesværede duvende lækre og diskret melankolske stemning, Sumner altid har været og stadig er ekspert i at fremmane.
’Never Cry Another Tear’ hedder albummet.
Kærlighedssange med stiv overlæbe
Man skal have godt styr på sine følelsesudladningers dosering for at slippe af sted med noget så svampet. Men det har Bernard Sumner så også.
Det er kærlighedssange med stiv overlæbe hele vejen til pubben hjemme i Manchester. Kærlighedssange, der sniger sig ind under køkkendøren i nattens mulm og mørke og bliver hængende til den lyse morgen.
Den gode nyhed er ikke, at Bad Lieutenant lyder som New Order. Man kunne næppe forvente andet af Sumner.
Han er mere karakteristisk end innovativ.
Skræddersyet rockkluns
Nej, den gode nyhed er, at det lidt gammeldags rockkluns faktisk sidder som støbt, og at Sumner åbenlyst har brugt rigtig lang tid på at skrive sangene.
Det er ikke jordrystende mesterstykker, men over en bred kam virkelig velfungerende popsange med umiddelbare syng med-kvaliteter varierende fra det udmærkede (’Shine Like the Sun’) til det fremragende (’Sink Or Swim’).
Det afsluttende magnum opus, ’Head Into Tomorrow’, med de lidt opstyltede folkemusikalske tiltag er lige bagstræberisk ballade nok, men til gengæld er man på det tidspunkt tanket godt op med nye Sumner-solide popsange som ’Twist of Fate’ og ’Summer Days on Holiday’.
Bag bandnavnet, som hylder Abel Ferraras voldelige film om en skyldplaget politimand spillet af Harvey Keitel, gemmer sig nemlig det tætteste, man kan komme på New Order, uden ligefrem at være det.
Cool reinkarnation
Hovedmand er New Orders guitarist og sanger Bernard Sumner.
Selv om Bad Lieutenant har ikke færre end tre guitarer i frontlinjen og dermed ikke udpræget ligner en reinkarnation af New Order, så får Bernard Sumners karakteristiske sans for at skrive elegant-ligefremme popsange med en umiskendelig sval kølighed New Order-stemningen til at genopstå på nye præmisser.
Med sit varierede guitarudtryk som bærende element er Bad Lieutenant noget andet end New Order.
Det ligner næsten et rigtigt rockband, der både kan spille ret vildt og temmelig blidt. Men de er nu snarere et cool poporkester med rockguitarer.
På enkelte numre som ’Poisonous Intent’ understøttet af keyboards, der sender tankerne direkte tilbage til New Order. Men også uden den slags hjælpemidler har Bernard Sumner så markant et musikalsk fingeraftryk, at det nye band alligevel opleves som liggende i direkte stemningsmæssig forlængelse af sin berømte forgænger.
Den nye dagsorden
’The New New Order’ hedder altså Bad Lieutenant og er en trio, hvor de to andre medlemmer er New Order-kollegaen Phil Cunningham og den noget yngre sanger og guitarist Jake Evans. De tre guitarister suppleres af New Order-trommeslageren Stephen Morris og en bas, som på albummet bliver håndteret af Alex James fra Blur.
Et nummer som ’This is Home’ er et præmieeksempel på den næsten ubesværede duvende lækre og diskret melankolske stemning, Sumner altid har været og stadig er ekspert i at fremmane.
’Never Cry Another Tear’ hedder albummet.
Kærlighedssange med stiv overlæbe
Man skal have godt styr på sine følelsesudladningers dosering for at slippe af sted med noget så svampet. Men det har Bernard Sumner så også.
Det er kærlighedssange med stiv overlæbe hele vejen til pubben hjemme i Manchester. Kærlighedssange, der sniger sig ind under køkkendøren i nattens mulm og mørke og bliver hængende til den lyse morgen.
Den gode nyhed er ikke, at Bad Lieutenant lyder som New Order. Man kunne næppe forvente andet af Sumner.
Han er mere karakteristisk end innovativ.
Skræddersyet rockkluns
Nej, den gode nyhed er, at det lidt gammeldags rockkluns faktisk sidder som støbt, og at Sumner åbenlyst har brugt rigtig lang tid på at skrive sangene.
Det er ikke jordrystende mesterstykker, men over en bred kam virkelig velfungerende popsange med umiddelbare syng med-kvaliteter varierende fra det udmærkede (’Shine Like the Sun’) til det fremragende (’Sink Or Swim’).
Det afsluttende magnum opus, ’Head Into Tomorrow’, med de lidt opstyltede folkemusikalske tiltag er lige bagstræberisk ballade nok, men til gengæld er man på det tidspunkt tanket godt op med nye Sumner-solide popsange som ’Twist of Fate’ og ’Summer Days on Holiday’.
Print
Send





























Læserne skriver - hvad mener du?
Læsernes kommentarer
Bedst lige nu
Værst lige nu
Café+Restaurant-favoritter
Anmeld din favorit