Et pænt overskud af talent kombineret med et konstant underskud af karismatiske vokalister. Nogenlunde sådan kan man selv i de bedste tider gøre regnebrættet op i dansk indierock. Men der er undtagelser.

En af de senere års mest markante danske rocksangere er Jacob Bellens. En lidt bamset fyr med skæg og briller, der bærer ikke mindre end to af den københavnske scenes stærkeste navne på sine fyldige stemmebånd.

Bellens er den ene halvdel af Murder, hvor fokus entydigt er på sangskrivningen, og så er han sanger, sangskriver og guitarist i det mere alsidige rockband I Got You On Tape.

’Spinning For The Cause’ er gruppens tredje album. Åbningsnummeret ’Cabaret’ er nærmest svimlende flot og ambitiøst. Her fornemmer man, hvorfor coveret forestiller himmelrum og galakser, der spejler sig i hinanden.

Langt fra forkølet undergrund
’Cabaret’ burde nok have været placeret som albummets afsluttende magnum opus. Nu kommer det i stedet til at kaste lidt skygge hen over resten af numrene, der er mere beskedent slået an.

Titelnummeret og singlen ’Spinning For The Cause’ er glimrende, men er skåret over nogenlunde samme læst som numrene på I Got You On Tapes debut fra 2005.

LÆS ANMELDELSE Kim Skottes anmeldelse af I Got You On Tapes første album

Til gengæld er det næsten progrockede ’Waking Up The Brotherhood’ på vej ud ad nye baner. I Got You On Tape har fået vokseværk. Der er ikke mange spor af forkølet undergrund, når rockmusklerne kommer på arbejde på ’Wedding Song’.

Polkaprikker på himlen
Den næsten Moby-agtige, hymniske keyboard-optakt på ’Polkadots’ er en ny slags personlig salme i dansk rock. Man kan næsten se stjernerne glitre i Bellens brilleglans, når han i sangen lægger hovedet tilbage, og som en af andre millioner betragter nattehimlens fjerne flitterstads, rystende af kulde og tanken om egen forgængelighed, inden han lægger disse uforglemmelige ord med samme forsigtige vægt, som man lægger æg i en kurv:

»I go in and out of fashion / I was born when Elvis died / I am fairly ordinary flower picking type of guy / I am open to suggestions / if you like to have a try / talk me into swimming to the moon / and back again tonight«.

Stjerner som polkaprikker på himlens sorte klæde? Det er den slags mod til at se og synge, der måske en dag vil kunne forvandle Jacob Bellens til en særlig stjerne med eget lys.

Mangler det sidste
’Spinning For The Cause’ med sine afvekslende og flotte arrangementer af Bellens’ essentielle sange er et album, der rækker ud efter stjernerne, men mangler det allersidste i at kunne nå derop.

Udspillet er paradoksalt nok takket være sit format et dilemma for Jacob Bellens, der med dette album understreger, at han både er en af engelsksproget dansk rocks absolut bedste sangere og sangskrivere.

Skal han satse på det mere originale koncept Murder eller på det mere fleksible og bredtfavnede rockband I Got You Band? Eller skal han fortsætte som hidtil og risikere, at de delte kræfter lige præcis strakte til nærved og næsten?