Det sker
 
30. sep 2009 kl. 18:48
 
»En formidabel og længselsfuld fortolkning af de amerikanske traditioner«. Foto: PR - Se stort billede

Annonce

Annonce

Dansk country får vindheksene frem

Cody mere end indfrier forventningerne på et smukt debutalbum fuldt af alle efterårets melankolske facetter.

 
Simon Lund
 
Det knirker af amerikanske drømme og længsler i den unge danske rock for tiden.

På en aktuel debut-ep har kvartetten The Rumour Said Fire tydeligvis lagt øret til de senere års amerikanske dyrkelse af folkemusikalske traditioner, og på en anden debut-ep tidligere i år fordanskede septetten Cody den spraglede genre americana, der henter næring i folk- og countrymusik.

Nu er Cody med den eminente sangskriver Kasper Kaae i centrum klar til at følge den forrygende samling af sprukne sange op med et helt album. Og med samme enkle selvfølgelighed, de orkestrerer deres sange, har de valgt ikke at overføre en eneste af de gamle til debutalbummet.

Lavmælt fingerspidsfornemmelse
Det var dengang, nu er Cody videre.

Så radikalt langt har de nu ikke bevæget sig. Fra den første melankolske vejrtrækning gennem mundharpen på åbningssangen ’Remember When’ er vi tilbage i den efterårsskumring, der synes at være den samlende ramme for de forskellige udtryk.

Den gennemgående tone er godt nok lige så lavmælt som albummets titel, men Cody iscenesætter hver eneste uhyre velskrevne sang med variation og musikalsk fingerspidsfornemmelse.

Som celloens dystre modspil til den virrende banjo på det helt igennem fremragende ’Another year’. Eller den kantede guitarsolo, der flænger ’A Crime’ midtover.

LÆS ANMELDELSE FRA ROSKILDE FESTIVAL Countryrockere slap banjoen løs

Formidabelt tungsind
Cody er tungsind på toner, men så imponerende godt produceret og forbløffende smukt udført, at det løfter en op i stedet for at kradse de sidste fragmenter af godt humør ud.

Fuldt af nærvær i tristessen og løftet op af Kasper Kaaes mørke, let raspende stemme bliver man suget ind i et lydkabinet af nedslidte countryklange, plukket guitarspil, trombone, pedal steel og en slæbende cellos mørke.

Det er en formidabel og længselsfuld fortolkning af de amerikanske traditioner, der får vindheksene til at tumle ned ad Købmagergade, mens efterårets mørke trækker sig sammen om os.

Godt vi har Cody.

Læs også:

Politiken.tv:

Flere nyheder og anmeldelser:
Annonce
 
 
Annonce
Annonce
 

Læserne skriver - hvad mener du?

Læsernes kommentarer
    Bedst lige nu
      Værst lige nu
        Café+Restaurant-favoritter
          Anmeld din favorit
           
          Annonce
           
          MUSiK iDAG
          Familiekoncerter
          Musikhuset Aarhus
           
          Brøndby Hallen
           
          Alphabeat
          Amager Bio
           
          SCENE iDAG
          Nørrebro Teater
           
          En engel i min Lomme
          Anemone Teatret
           
          Eventyret Indeni
          Zangenbergs Teater
           
          Nalles taxa
          Det Lille Teater
           
          Mary Poppins
          Det Ny Teater
           
          KUNST iDAG
          Louisiana Museum for Moderne Kunst
           
          Forårsudstillingen 2010
          Kunsthal Charlottenborg
           
          Catch 10 - Junior Biennale
          ARoS
           

           
          Annonce
          Annonce
          Annonce

          Set iBYEN
          Liv Ajse og Ditte Giese blogger med billeder fra byens mere kantede steder.
           
          Annonce
          Koncerter på vej
          Annonce
          MEST LÆSTE