Kontrasten fra Tortoise til White Denim er slående.

Trioen fra Austin, Texas, har ganske vist både sanger, vokaler og krudt i røven, men med deres kraftige islæt af instrumentalmusik og deres måde at udforske lydens støj og stilhed på er de på mange måder en ny tids arvtagere til 90’ernes postrock.

Et eksperimenterende rockband og ikke mindst takket være trommeslageren Joshua Block et rockband med ledetråde til en kantet jazzorganisme som Medeski, Martin & Wood.

Overraskende genrekortslutninger
Det kan tage lidt tid at skyde sig ind på de mange overraskende genrekortslutninger på ’Fits’. Trioens tredje album på blot to år.

Til gengæld er det et massivt interessant udspil af den dejlige slags, hvor ørets fokus for hver gennemlytning hopper videre til et nyt nummer.

Fra det i spasmer stenhårdt syrerockende ’Say What You Want’ tilbage til det mere jazzede ’Radio Milk How Can You Stand It’.

En flippet attitude
’El Hard Attack DCWYW’ skjuler bag sin flippede titel en endnu mere flippet genregrænseovergang, man kunne kalde Mex Zeppelin.

I det hele taget er en flippet attitude kombineret med hård disciplin et gennemgående træk fra det brillante rocknummer ’I Start To Run’ via den psykedeliske lyd af hoppende nødder på ’Sex Prayer’ til albummets mest oplagte publikumsfætre ’Everybody Somebody’ og det mystisk stavede, men regulært fællessyngende ’Syncn’.

På disse to numre kan man ligefrem synge og gynge med på saftige omkvæd og riffs.

Men stadigvæk ikke uden risiko for at arme og ben bliver uhjælpeligt filtret ind i hinanden, hvis man prøver at rytme med uden at være 100 procent opmærksom!