Print
Send
På sit album nummer ti er den amerikanske provocateur, Tori Amos, for første gang i karrieren alene uden stort pladeselskab i ryggen.
Amos er med andre ord sin egen boss, og lad os straks fejre det med den gode nyhed: Vi skal tilbage til 1994 og ’Under The Pink’ for at finde lige så fine sange fra Tori Amos, som den 45-årige rødtop byder os på her.
Hvorpå vi i rimelighedens navn må levere den knap så positive, indledende konstatering:
Også på ’Abnormally Attracted To Sin’ er Tori Amos en musikalsk forvandlingskunstner, der udfordrer sig selv og sit publikum med rollespil, men desværre mestrer hun fortsat langtfra begrænsningens kunst.
Havde Tori Amos valgt at begrænse sig til et dusin sange, var dette måske blevet karrierens bedste album. Nu er det i stedet for endt som en blandet byhandel med lidt for mange varer fra overskudslageret på hylderne.
Et syndrom, der har fulgt Tori Amos gennem hele den aldrig kedelige, men desværre til gengæld altid svingende karriere siden debuten med ’Little Earthquakes’ i 1992.
Sange i fokus
Tori Amos’ varemærke er den feminine indgang til et maskulint, musikalsk univers, således også på ’Abnormally Attracted To Sin’, der dog er betragteligt mindre dramatisk end hendes sidste værker.
Det er, som om sangerinden endelig har koncentreret sig helt om sangene og ladet tæppet gå for det teatralske i sin musik.
Titlen er taget fra musicalen ’Guys And Dolls’, hvori karakteren Sarah Brown hævder at være »unormalt tiltrukket af synd«, hvilket Tori Amos kan tilslutte sig på et modent album, hvis fokus ligger på forholdet mellem kvinder, magt og synd.
Men også velkendte temaer for sangerinden som religion og mytologi spiller med i de hele 17 sange, vi præsenteres for her.
Stærk pophyldest
Stærkt står især den direkte poppede hyldest til den californisk fødte sangerindes andet hjemland, ’Welcome To England’, der kan blive Tori Amos’ første hit i lang tid.
Men også de døsigt ambiente ’Flavor’ og ’Give’, der genopliver britisk triphop med succes, er decideret lækre at lytte til. Sidstnævnte med en tekst om vampyrer og S/M, der burde kunne levere stof til saftige fantasier.
På den drømmende ’Maybe California’ får Tori Amos vist, at hun ikke har glemt dramaet, og den flotte ’Strong Black Vine’ fastholder den teatralske side af hendes musik i direkte konkurrence mellem forførelse og religion om at være frelser:
»Shut your mouth/ I’m spinning it tight down south/ I’m on a raid/ tie you down cause boy I can/ save you from that evil faith«.
Der er dog også helt blide sange på albummet som den melankolske ’Curtain Call’ og den jazzede afslutter, den smukt rørende ’Lady in Blue’.
For meget fyld
For mange af de andre sange er for gennemsnitlige variationer over Tori Amos-skemaet, som måske vil kunne egne sig til et teaterstykke med eksempelvis navnet ’Guld & Fyld’ på børnenes skole.
Men på et album bryder de koncentrationen og skarpheden.
Læs flere beat-anmeldelser på www.ibyen.dk
Amos er med andre ord sin egen boss, og lad os straks fejre det med den gode nyhed: Vi skal tilbage til 1994 og ’Under The Pink’ for at finde lige så fine sange fra Tori Amos, som den 45-årige rødtop byder os på her.
Hvorpå vi i rimelighedens navn må levere den knap så positive, indledende konstatering:
Også på ’Abnormally Attracted To Sin’ er Tori Amos en musikalsk forvandlingskunstner, der udfordrer sig selv og sit publikum med rollespil, men desværre mestrer hun fortsat langtfra begrænsningens kunst.
Havde Tori Amos valgt at begrænse sig til et dusin sange, var dette måske blevet karrierens bedste album. Nu er det i stedet for endt som en blandet byhandel med lidt for mange varer fra overskudslageret på hylderne.
Et syndrom, der har fulgt Tori Amos gennem hele den aldrig kedelige, men desværre til gengæld altid svingende karriere siden debuten med ’Little Earthquakes’ i 1992.
Sange i fokus
Tori Amos’ varemærke er den feminine indgang til et maskulint, musikalsk univers, således også på ’Abnormally Attracted To Sin’, der dog er betragteligt mindre dramatisk end hendes sidste værker.
Det er, som om sangerinden endelig har koncentreret sig helt om sangene og ladet tæppet gå for det teatralske i sin musik.
Titlen er taget fra musicalen ’Guys And Dolls’, hvori karakteren Sarah Brown hævder at være »unormalt tiltrukket af synd«, hvilket Tori Amos kan tilslutte sig på et modent album, hvis fokus ligger på forholdet mellem kvinder, magt og synd.
Men også velkendte temaer for sangerinden som religion og mytologi spiller med i de hele 17 sange, vi præsenteres for her.
Stærk pophyldest
Stærkt står især den direkte poppede hyldest til den californisk fødte sangerindes andet hjemland, ’Welcome To England’, der kan blive Tori Amos’ første hit i lang tid.
Men også de døsigt ambiente ’Flavor’ og ’Give’, der genopliver britisk triphop med succes, er decideret lækre at lytte til. Sidstnævnte med en tekst om vampyrer og S/M, der burde kunne levere stof til saftige fantasier.
På den drømmende ’Maybe California’ får Tori Amos vist, at hun ikke har glemt dramaet, og den flotte ’Strong Black Vine’ fastholder den teatralske side af hendes musik i direkte konkurrence mellem forførelse og religion om at være frelser:
»Shut your mouth/ I’m spinning it tight down south/ I’m on a raid/ tie you down cause boy I can/ save you from that evil faith«.
Der er dog også helt blide sange på albummet som den melankolske ’Curtain Call’ og den jazzede afslutter, den smukt rørende ’Lady in Blue’.
For meget fyld
For mange af de andre sange er for gennemsnitlige variationer over Tori Amos-skemaet, som måske vil kunne egne sig til et teaterstykke med eksempelvis navnet ’Guld & Fyld’ på børnenes skole.
Men på et album bryder de koncentrationen og skarpheden.
Læs flere beat-anmeldelser på www.ibyen.dk
Læserne skriver - hvad mener du?
Læsernes kommentarer
Bedst lige nu
Værst lige nu
Café+Restaurant-favoritter
Anmeld din favorit