Der er en særlig sprød klang, som dominerer blandt de kvindelige vokalister i disse år.

Som om de hverken søger sødme eller kraftfuldhed, men i stedet pejler efter en duvende gennemsigtighed, hvor de med drømmende blik og slentrende kropslighed skiftevis pejler efter melankolien og plukker sommerfugle fra fantasiens blomsterenge.

Sukkermættet på den gode måde
Et godt eksempel er danske Katrine Ottosen, der kalder sig CALLmeKAT.

En laptopsolist, som efter ep-debuten ’I’m In A Polaroid – Where Are You?’ nu er parat med fuldlængdedebuten ’Fall Down’.

Sarte ’Sweet You’ og den funky natskygge ’Flower In The Night’ er gengangere, men albummet fremviser naturligt nok et mere udfoldet billede.

’My Sea’ er et regulært stykke europop, som snildt forklarer interessen fra for eksempel franske Nouvelle Vague, mens hendes fortolkning af The Cures ’The Lovecats’ med umpa-umpa og glockenspiel er absolut spøjs og sukkermættet på den gode måde.

En konstant charmerende oplevelse
’Call Me Kat’ er et album, som de mange changerende detaljer gør til en konstant charmerende oplevelse.

Vokalen smyger sig ind under radaren.

Den er med til at etablere Katrine Ottosen som en cool solist på en international scene.

Et smagfuldt og opfindsomt legebarn, hvor en anelse mere personlig temperamentsfuldhed ville få talentet til at række endnu videre.