Ved siden af karrieren i det herhjemme skammeligt oversete rockband Rilo Kiley har Jenny Lewis nu udgivet endnu et soloalbum efter den fornemme debut ’Rabbit Fur Coat’ (2006).

’Acid Tongue’ er en præcis titel. Jenny Lewis synger som en engel, men det er ikke sjældent sange spækket med giftpile, der kommer ud af munden på hende!

Swingende grundstemning
Den bedårende melankolske ’Pretty Bird’, den rockende ’Black Sand’, og den fødte klassiker ’Godspeed’ rager op på et både afvekslende og helstøbt album, hvor kun Elvis Costellos veloplagt brægende bidrag til duet på ’Carpetbaggers’ sætter sig lidt på tværs i øregangen.

De andre gæster tæller bl.a. M.Ward, Davey Farragher og Chris Robinson fra Black Crowes. De falder anderledes naturligt ind på et ekstremt levende og livligt album.

Lewis har nemlig valgt at følge ’Rabbit Fur Coat’ op med et album med stor friskhed i sin umiddelbart swingende grundstemning.

En virkelig ener
Med sine mere rustikke arrangementer og sine tekster for voksne placerer Lewis sig denne gang tættere på Lucinda Williams, og dét er ikke et dårligt sted at være. ’Acid Tongue’ er et udspil, der understreger, at Jenny Lewis er godt på vej til at blive en virkelig ener på den amerikanske musikscene.

Går man rundt og savner den gode fornemmelse af små hår, der stritter på underarmene, prøv blot at lægge øret til Jenny-vokalen på ’Tryin’ My Best’.