Ville det have gjort en forskel, hvis ikke denne gruppe fra Århus havde valgt et så gebrækkeligt navn som Larsen & Furious Jane? Ville flere have fået ørerne op for den ekstremt talentfulde sangskriver Torsten Larsen, hvis nu hans og Tore Johansons gruppe havde heddet Betabeat eller noget i den stil?

Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at Larsen & Furious Jane efter de to virkelig gode udspil ’I’m Glad He’s Dead’ (2004) og ’Tourist With A Typewriter’ (2005) har lavet en nummer tre, der i hvert fald på nogle områder er endnu bedre. Vil det betyde, at Larsen & den edderspændte Jane får hul igennem til et stort publikum? Næppe.

På trods af alle sine temmelig iørefaldende kvaliteter er der noget blufærdigt og eksklusivt over gruppens mensa-orienterede indierock, hvor sanger og sangskriver Torsten Larsen er af den støbning, der vinder vrangvillige sind snarere end hjerter i spandevis.

Opfindsomt men ikke overlæsset
Hvor ’I’m Glad He’s Dead’ og ’Tourist With A Typewriter’ først og fremmest var udstillingsskabe for et usædvanligt sangskrivertalent, er ’Zen Sucker’ på en helt anden måde et kompliceret rockalbum med ambitioner om at støbe hvert eneste nummer i sin helt egen unikke form.

Bandet tæller noget i retning af otte mand, og det kan man faktisk høre denne gang, hvor en imponerende gennemtænkt opfindsomhed præger hvert eneste arrangement, uden at det på noget tidspunkt bliver overlæsset.

Ikke siden Kashmir og Mews bedste plader har man oplevet et tilsvarende ambitionsniveau forløst så kompromisløst. Sorte tanker og lysende indfald stiver hinanden af.

Udvidet ambitionsniveau
Vokalerne prøver at tilpasse sig de stærkt afvekslende musikalske rammer. Et godt eksempel er den lyse ironi, der med sprødhed smyger sig om et nummer som ’The People Person Is A Zen Sucker’, mens der er en helt anden dyster fylde over det efterfølgende, giftige ’Snakes In The Grass’.

En mørk tone i stemmelejet, som det havde været naturligt at forfølge mere konsekvent. Helt i top er ’Dancing Bear’ og ’Vietnamese Pool Boy’ med dens kombination af ru og slingrende guitar-riffs. Men også i ’Vietnamese Pool Boy’ er vokalen det uklare element.

Torsten Larsen leverer flere fine præstationer i rollen som sanger, men det er, som om han har nok at gøre med at hænge på, nu hvor det musikalske ambitionsniveau er blevet voldsomt udvidet.

Inspirerende labyrint
I sine bedste øjeblikke er ’Zen Sucker’ et album, som uden blusel kan stå ved siden af de nye udgivelser fra berømte amerikanske indierock-grupper som Modest Mouse og Death Cab For Cutie. Men fordi vokalens forankring er så skiftende og skrøbelig, bliver ’Zen Sucker’ en inspirerende labyrint snarere end en milepæl.

’Zen Sucker’ er ikke umiddelbart så vindende som gruppens debut fra 2004, men det er et album, hvor man kan arbejde sig stadig længere ind og blive ved med at finde nyt guld. Efter at have etableret sig som alternativt sangskriverfænomen er Larsen & Furious Jane som band inde i en uhyre spændende udvikling.