Det er påske, og der er noget inde i ægget, der vil ud. Det prikker, pirker og presser, til den porøse skal til sidst krakelerer.

Ud springer hverken kylling eller bamse. Nej, ud farer et dansk metalmonster med seks hoveder.

Mercenary fra Aalborg, der har brugt de forudgående fire album og især det mesterlige ’The Hours That Remain’ fra 2006 til at gøre sig til et af den hårdtslående europæiske scenes topnavne.

Tæt og intenst samspil
Netop derfor forventer vi os også meget af det nordjyske band, der i den grad også gør, hvad de kan for at indfri forventningerne.

Samspillet er så tæt og intenst, at man dårligt kan kile en tandstikker ind mellem lagene i Mercenarys vilde, men også melodiske metal.

I de bedste stunder som åbningsnummeret ’New Desire’, de melankolske små suiter som ’Isolation (The Loneliness In December)’ og ’Embrace The Nothing’ og et riffbaseret amokløb som ’Execution Style’ får Mercenary fleksibel rytmisk bund i råstoffet og melodisk spændvidde i sangene.

Står i stampe
Alligevel sidder man tilbage med en følelse af, at bandet nøjes med at konsolidere sig selv.

Stilen holdes, og Mercenary bruger sine virkemidler som eksempelvis de to vokalisters vekslen mellem lys tenor og brutalt growl fornemt.

Indforstået og forudsigeligt
Men der er noget både indforstået og forudsigeligt over ’Architect Of Lies’, som gør, at præstationen nøjes med at være solid.

Vi må indtil videre nøjes med at formode, at Mercenary har andet og mere i sig.