Ikke mange pop- og rocksangskrivere har talent til både at gå i dybden og nå ud i bredden. Den evne har Tina Dickow, og hun har aldrig brugt den så godt, som hun gør på sit fjerde album ’Count to Ten’.

Her synger og spiller hun tidløst, gennemtænkt og frem for alt levende om præstationsforskrækkelse, kærestesavn og såvel den ydre som den indre verdens tumult i pop/rocksange af få minutters varighed.

Renskuret poprock
I årene efter sin debut med albummet ’Fuel’ i 2001 har den 29-årige århusianske sanger, sangskriver, musiker og producer opholdt sig i London en stor del af tiden for at forfølge ambitionen om at blive kendt i udlandet.

Med udgivelsen ’In the Red’ fra 2005 brød hun igennem i Danmark, selv om – eller fordi – albummet var mere renskuret i lyden end den dæmpede, skramlede cd ’Notes’ fra 2003.

Nærvær på fremmedsprog
’Count to Ten’ er både rå og flot; blid og voldsom. Det er et varieret og personligt dansk album med engelsksprogede tekster, der ikke hæmmes af hverken mangelfuld udtale eller knebent ordforråd.

Tina Dickow kan sit sprog: at skrive dybdeloddende, engelske tekster til melodier, man næsten ikke kan lade være med at synge med på.

Oveni er der en fornemmelse af mere nærvær, åbenhed og liv i musikken og vokalerne, end der var på hendes tidligere udgivelser.

Den hurtigste måde
Titelnummeret ’Count to Ten’ åbner albummet og ridser universet op.

Mens akustisk, rytmisk guitarspil løber, som gjaldt det om at nå et allerede kørt tog, betoner stemmen i centrum af lyden behovet for at trække vejret dybt, holde åndenøden stangen og beskytte sig selv fra at gå i stykker, når presset udefra bliver for stort.

»Sometimes the fastest way to get there is to go slow/ and sometimes if you wanna hold on you got to let go«, synger hun i et iørefaldende omkvæd, der bliver hængende i hjernen, fordi stemmen her står ren og næsten frit skrabet med to tankevækkende linjer på hjerte.

Varieret og underspillet
I sammenligning med ’In the Red’ er ’Count to Ten’ mere varieret og interessant.

Med jubeltrommer og fed twang guitar lyder singlen ’On the Run’ som en nyskrevet hyldest til Cilla Black, Petula Clark og andre af 60’ernes britiske popdivaer.

’Cruel to the Sensitive Kind’ er en singer/songwriter-blues med blæsere, strygere, trommer og mere optrædende underspillet bag Tina Dickows stemme, der for alvor åbner sig op på ’Count to Ten’.

At bryde igennem til omverdenen uden at gå i stykker indeni er et tema på hele albummet.

Som kunstner bryder Tina Dickow for alvor igennem nu.

Billetsalget til Tina Dickows turné med start i Tobakken i Esbjerg 31. januar 2008 er startet.