Stemningen minder en del om Angelo Badalamentis soundtrack til ’Twin Peaks’. Duggen falder dystert omkring Arnsbjergs skrøbeligt smukke, men også teatralske vokal og den fornemme gæsteguitarist Chris Speddings forgyldte krøller på melodierne.
Men man mangler helt enkelt den eller de afgørende sange, der kunne give den tilstræbte tristesse retning og mål.
Print
Send

































Læserne skriver - hvad mener du?
Læsernes kommentarer
Bedst lige nu
Værst lige nu
Café+Restaurant-favoritter
Anmeld din favorit