Det sker
Køkkentype
 
iBYEN anmelder
 
Læserne anbefaler
iBYEN anmelder
 
Læserne anbefaler
Nye film
 
iBYEN anbefaler
Koncerter på vej
iBYEN anbefaler
iBYEN anbefaler
 
Annonce
Rådhuspladsen 37
1785 Kbh. V.
Tlf: 33 11 85 11
 
 
 
Redaktør
 
Redaktion
 
Kalender
 
iBYEN-redaktør
 
Ansv. Redaktør:
Tøger Seidenfaden
 
Udgiver:
JP/Politikens Hus A/S
 
Netannoncer:
 
5. jun 2007 kl. 10:06
 

Annonce

Annonce

Politisk og poetisk plade fra Allan Olsen

Allan Olsen er en af de få danske sangskrivere, der kan gøre både politik og andre former for tungsindig virkelighed til morsom og melankolsk poesi.

 
Erik Jensen, musikredaktør
 
Hvem andre end Allan Olsen kunne finde på at skrive og synge en blid hyldestsang til den afdøde kroejer og folkeunderholder, Poul Erik Krogen fra Nordjylland?

Den slags namedropping skal man lede lige så længe efter som dette frække tilbud: »Så har jeg en film med Katja Kean og lidt andet godt/ i tasken vi kan bytte med/ hvor hun er mutters alene og klør sig på benet«.

For slet ikke at tale om den opfindsomme gendigtning af klassikeren ’Waterloo Sunset’ med Kinks, der indledes med dette melankolske glimt fra en forlystelsespark: »Rispapirlamper glinser i regnen/ Kina i Tivoli«?

Olsen er en ener
Hvorfor han da også har sin velfortjente særstatus og et stort, indforstået publikum på de danske scener. Det bør vokse gevaldigt med ’Multo Importante’, der er den 51-årige frederikshavners mest veloplagte og fokuserede udspil, i hvert fald i dette årtusinde.

Som man har kunnet høre i radioen i længere tid, farer Allan Olsen i singleudspillet ’Roser og violer blå’ i flæsket på regeringen med en direkte kropstackling helt uden benskinner. »Der råbes på forbinding fra reservernes bænk/ fra oldboys og lilleputter sparet i sænk«.

Fedspillende rigmandshold
Som bekendt er det svært at træde i karakter som politisk kommenterende sanger, men nordjyden slipper godt af med det, fordi fodboldallegorien er afbalanceret og strengt taget jo også kunne handle om et fedtspillende rigmandshold som eksempelvis Chelsea i de blå trøjer.

Her og i andre tidsfabulerende tekster er det underspillet, humoren og en undren, der virker oprigtig, Olsen baserer sine ord på. Eksempelvis i ’Skal man være udhvilet når man dør?’, der med udgangspunkt i Saddam Husseins henrettelse forholder sig til døden: »Han virkede så alene – mon nogen be’r for ham/ flot mand af sin alder – rask og sund/ kun en enkelt leverplet på venstre hånd«, lyder observationen fra galgen i Irak.

Den truede danske mand
Den konkrete og politiske virkelighed er vanskelig at bakse ind i sange, men Allan Olsen er en af de få, der for det meste formår det uden at havne i hverken revy eller banaliteter. Selv om jeg personligt godt kunne undvære endnu en hyldest, nemlig til ’Vores dronning’ og den netop revyprægede sang om den københavnske metro, ’Statsministerens undergrund’, på det forrige album ’Gæst’, er den slags hurtigt slidte sager populære ved koncerterne.

Til gengæld lykkes det fuldt ud i pragtstykket om den truede danske mand, ’Alpha Konsensus’ – »Missionen er fuldbragt, du gør ingen fortræd/ din manddom står som en pæl i dit mudrede minde«. En af den slags portrætter, Allan Olsen med enkle midler kan få til at vokse, så det er svært at slippe udenom uden at føle sig set.

Ligesom den om barndomsvennen, der har solgt sine idealer sammen med sin Gibson Dove deluxe til Finn’s butik.

Intet nyt fra musikfronten
Men hva’ med musikken? Tja, her er der ikke så meget nyt at berette.

Olsen forbliver loyal mod de virkemidler og genrer, han ved, fungerer som rammer for historierne. Altså afdæmpede viser, country og nostalgisk tresserrock med afbalanceret spil fra blandt andre den faste ledsager Gæst Vincent på keyboards, de gamle Gnags-guitarister Per Chr. Frost og Jacob Riis-Olsen, Michael Friis på trommer og Wili Jönsson på bas.

Med andre ord er der måske ikke revolutionerende nyt under Olsen, men når varemærket er pudset af og står så skarpt som her, er det sådan set også en stor tilfredsstillelse at høre denne skarpe, maskuline stemme skære sig igennem alle former for forstillelse.

Ja, det er faktisk en meget vittig, undskyld vigtig plade.





Flere nyheder og anmeldelser:
Annonce
 
 
Annonce
Annonce
 

Læserne skriver - hvad mener du?

Læsernes kommentarer
    Bedst lige nu
      Værst lige nu
        Café+Restaurant-favoritter
          Anmeld din favorit
           
          Annonce
           
          MUSiK iDAG
          Duné. Support: Apollo
          Train
           
          ELECTRONIC BAR - Aslope - live in concert at Herluf. Hosted by Carl Emil Amundsen
          Copenhagen JazzHouse
           
          Richie Spice and The All Spice Band live from Jamaica / Support Sky Juice Sound
          Pumpehuset
           
          SCENE iDAG
          Frederiksbergscenen
           
          En engel i min Lomme
          Anemone Teatret
           
          Nalles taxa
          Det Lille Teater
           
          Eventyret Indeni
          Zangenbergs Teater
           
          Folk og røvere i Kardemommeby
          Aalborg Teater
           
          KUNST iDAG
          Louisiana Museum for Moderne Kunst
           
          Kup
          Hans Alf Gallery
           

           
          Annonce
          Annonce
          Annonce

          Set iBYEN
          Liv Ajse og Ditte Giese blogger med billeder fra byens mere kantede steder.
           
          Annonce
          Koncerter på vej
          Annonce
          Koncertanm.
          MEST LÆSTE