Kan man lave techno med vinyl-lyd? Umiddelbart lyder det som en selvmodsigelse, men der sker noget virkelig interessant på Mikkel Meyers nye plade, hvor han gør forsøget. EP’en er andet kapitel i ’Oil on Aluminum’-trilogien fra det lille tomandspladeselskab Statler & Waldorf (opkaldt efter de to sure mænd fra Muppet showet).
Ideen er at få forskellige danske laptopmusikere til at køre genren techno gennem en vridemaskine. Og det skal jeg love for, at den er kommet med Meyers bidrag. Mikkel Meyer er laptopmusiker og producer med forkærlighed for lydeksperimenter og avantgarde elektronisk musik.
På ’Responge’ har han fundet jazzen frem fra vinylsamlingen og fusioneret den med techno. Fordi Meyer slår på de to genrers fælles fodslag som gentagelse, loops og temposkift, fusionerer de to musikretninger fornemt. Pladens forløb kører ligesom en god bytur:
Vi starter helt oppe i gear med pumpende techno og energi, bevæger os over i den mere sludrende tilstand af velvære og hygge og ender med melankolsk dubjazz – som når man kommer ud fra et værtshus klokken fem om morgenen og overvældes af træthed og hjemve.
Meyer formår at tilsætte den ofte kolde, livløse techno en blød og menneskelig side med de håndspillede instrumenter og en masse knas og kras fra diverse teknologiske 80’er apparater. Det er loop på loop, og det er overvældende imødekommende og vedkommende. Og så passer EP-formatet perfekt til dette engangseksperiment, fordi man aldrig når at køre træt.
Ideen er at få forskellige danske laptopmusikere til at køre genren techno gennem en vridemaskine. Og det skal jeg love for, at den er kommet med Meyers bidrag. Mikkel Meyer er laptopmusiker og producer med forkærlighed for lydeksperimenter og avantgarde elektronisk musik.
På ’Responge’ har han fundet jazzen frem fra vinylsamlingen og fusioneret den med techno. Fordi Meyer slår på de to genrers fælles fodslag som gentagelse, loops og temposkift, fusionerer de to musikretninger fornemt. Pladens forløb kører ligesom en god bytur:
Vi starter helt oppe i gear med pumpende techno og energi, bevæger os over i den mere sludrende tilstand af velvære og hygge og ender med melankolsk dubjazz – som når man kommer ud fra et værtshus klokken fem om morgenen og overvældes af træthed og hjemve.
Meyer formår at tilsætte den ofte kolde, livløse techno en blød og menneskelig side med de håndspillede instrumenter og en masse knas og kras fra diverse teknologiske 80’er apparater. Det er loop på loop, og det er overvældende imødekommende og vedkommende. Og så passer EP-formatet perfekt til dette engangseksperiment, fordi man aldrig når at køre træt.
Print
Send




























Læserne skriver - hvad mener du?
Læsernes kommentarer
Bedst lige nu
Værst lige nu
Café+Restaurant-favoritter
Anmeld din favorit