'Count Your Blessings' hedder det andet album fra den danske duo Munck // Johnson, og det er en rigtig titel til de sange.
For i selskab med dem husker man uvilkårligt det gode og er samtidig bevidst om det onde. Lige så vidt stemningerne rækker, lige så afbalanceret og ligetil er musikken forunderligt nok.
Den er trøstende, men ikke tryghedsnarkomanisk. Den er sart, men den er også holdbar. Den er stille og overvejer hver eneste tone på guitarer, klaverer eller stemmebånd, men den tyste nænsomhed, hvormed Camilla Munck synger og Moogie Johnson spiller, gør kun indtrykket stærkere.
Især når de anelsesfulde stemninger støttes af gode melodier. Camilla Muncks stemme er et forsigtigt svajende lys, der luner og kaster skygger på samme måde, som Margot Timmins' stemme gjorde, da den canadiske sangerinde i 1988 indsang rockmusik sammen med resten af Cowboy Junkies i et kirkeskib i Toronto.
Når Munck // Johnson i den country- og folkinspirerede sang 'Flesh and Bone' lover sig selv at leve fuldt og sandt, giver det også gåsehud. Selv kalder duoen deres musik for sadcore, og det er ikke helt galt, hvis man oversætter genrebetegnelsen til spartansk instrumenteret rock indspillet på lille budget og fremført med lige meget håb og tristesse.
Munck // Johnson gør ikke meget væsen af sig, men har meget væsen i sig.

Print
Send

Læserne skriver - hvad mener du?
Læsernes kommentarer
Bedst lige nu
Værst lige nu
Café+Restaurant-favoritter
Anmeld din favorit