2. mar 2009 kl. 15:00
 
Den korte bane. Langtidshukommelse var ikke noget krav, da Alzheimerforeningen og Wilhelm Hansen Musikforlag inviterede hundreder af demente til koncert i Tivoli søndag eftermiddag. Både hovedværkets forfatter, Knud Romer, og komponist, Bent Sørensen, har smertelige private erfaringer med demente fædre, og koncerten var tilegnet dem. Foto: Tobias Selnæs Markussen - Se stort billede

Annonce

Annonce

Som favnet af sorte engle

Danske demente i hundredvis var dem, som søndagens Tivolikoncert med musik af Bent Sørensen og tekst af Knud Romer var tilegnet.

 
 
Det eneste, man aldrig vil høre koncerten benævnt som af musikkens målgruppe, demente gamle, er naturligvis – og tragisk nok – ’uforglemmelig’.

Men meningen med søndag eftermiddags optræden i Tivolis Koncertsal, arrangeret af Alzheimerforeningen og Wilhelm Hansens Musikforlag, var ikke at spejle og illustrere livsvilkårene for de demente i Knud Romers ord og Bent Sørensens musik, men at give den gave til de demente selv, at de en lille times tid kunne sidde i al selvforglemmelse og føle sig talt til og ind i af en musik, der var tilegnet såvel dem som Romers og Sørensens fædre, der begge henholdsvis led og lider af demens.

Et absurd foretagende
Det var en prægtig fornemmelse at finde sig sin plads i koncertsalen, vel vidende at der så sikkert som amen i kirken ville blive hostet højt og talt klart og uden blusel.

Så kunne man ligesom slappe bedre af. Musikken og digtene var skrevet til at tåle lidt slid.

På mange måder er det et absurd foretagende at skrive partiturmusik til demente, og Bent Sørensen må have taget sig til sit kunstneriske klarsyn mange gange undervejs.

Der er ikke meget fidus i at benytte sig af sofistikerede klassiske formater, sonateform og andet, der alle forudsætter en vis benovelse hos publikum over, hvor kløgtigt komponisten har disponeret og struktureret sit materiale, hvis præmissen hos publikum er den, at alt, i princippet, er glemt fra den ene node til den anden.

»Lige efter krigen var vi så fattige«, hvisker en moden herre til venstre for mig til sin sidedame, men han er ikke så dement eller gammel, som han krukker med.

Hun heller ikke, selv om hun har hjemmelavet marmelade i tasken. Og faktisk er det en pointe i sig selv, at det denne søndag eftermiddag er svært at spotte andre end de mest besværede af de demente.

Dement. Eller ej
Fotografer sværmer rundt i salen for at få det billede, der siger alt om, hvad det vil sige at være dement i dagens Danmark – og kræset for denne unikke ene gang. Men hvem er dement og hvem ikke?

Aldersmæssigt hører koncertpublikummet jo i forvejen ikke til i de mest rapfodede generationer, og såvel tunghørhed som fyndige enetaler forekommer med en vis frekvens på stolesæderne.

En stok falder til jorden med et smæld, men hvornår gør den ikke det? Det akkompagnement af babygråd og pludren, der indimellem høres, kunne være bestilt til lejligheden for sin poetiske betimelighed, fra vugge til grav.

Michael Bojesens DR Pigekor er en sværm af engle.

Dem udbad Knud Romer sig, og her er de. Engleyndige og ofte blonde, men klædt i sort og med hvide, bare arme.

’Plant a Tree’ synger de, Bojesens musik over et Piet Hein-digt, og pigerne rejser sig gradvist fra jorden og strækker deres arme som grene, som en negation af det livsvilkår, vi alle har accepteret i dag: at demens fører til døden, at eftermiddagens kernepublikum for længst har strakt armene mod himlen.

Og mærket dem visne igen.

Mildt og smukt
Bent Sørensens musik til Knud Romers digt ’Et blad falder til himlen’, hovednummeret, sigter efter at bade os i skønhed og harmoni og stiger ikke af hesten med udsigten til føleri og sentimentalitet.

Korpigerne fordeler sig i koncertsalens mellemgange og synger og aktiverer deres små spilledåser og ’Lul, lul, rokken går’.

»Hans mund er et ar / og øjnene bliver til glas«, digter Romer om sin far, men musikken viger uden om det prosaiske og alt for klartseende. Koret kløjes med rytmisk præcision og stor effekt i »... som er en ... / ... som er en ... / ... som er en ...«, et velkomponeret musikalsk billede på den konfusion, demente lider af, indtil frasen ekspanderer og blødgøres i strålende, empatisk varme:

»En som er ensom« var den fulde tekst, dagens smukkeste øjeblik, da det foldede sig ud i al mildhed.

Et blad falder - til himlen
Musik er, siger forskerne, det sidste, der bliver tilbage hos os, når alle andre erindringer ligger under pandebraskens mulde. Musik og især sang.

Og i det kalejdoskop af kultur-, klang- og ja, forsorgshistorie, som Sørensen og Romer refererer tilbage i, kan vi alle finde os selv, så bredt og alment og grundfæstet er projektet tænkt.

Man forestiller sig, prøver at forestille sig, hvordan det må være at sidde der.

’Lul, lul’, åja vuggevisen vi sang! De mange metronomer i salen, der udstanser tiden, der går – som bornholmeruret hos oldemor. Spilledåsen.

»Lige så stille giver de slip og går ud / – markerne og træerne og blomsterne, / alting visner i hans ansigt / og et blad falder til himlen«.

Siger Knud Romer. Ikke jeg.



Læs også:

Flere nyheder og anmeldelser:
Annonce
 
 
Annonce
Annonce
 

Læserne skriver - hvad mener du?

Læsernes kommentarer
    Bedst lige nu
      Værst lige nu
        Café+Restaurant-favoritter
          Anmeld din favorit
           
          Annonce
           
          MUSiK iDAG
          The Righteous + Melba Vision + Nowhere Near Enough
          Rust
           
          The Last Chosen Boy + Dance With Dirt
          Posten
           
          When Saints Go Machine
          Forbrændingen
           
          HEAT: Typhoon + Phase 5 + SKANK Dubstep Fridays
          Rust
           
          SCENE iDAG
          Dansehallerne på Carlsberg (Tap E)
           
          The Great Illusion
          Teater Momentum
           
          Dansk Design
          Aalborg Teater
           
          Rødt og grønt
          Aarhus Teater
           
          Birkehytten
          Mungo Park Allerød
           
          KUNST iDAG
          Galleri Bo Bjerggaard
           
          Anselm Kiefer
          Louisiana Museum of Modern Art
           
          Fra Kina til Europa - porcelænets hemmelighed
          Kunstindustrimuseet
           
          Make Yourself At Home
          Kunsthal Charlottenborg
           
          Statens Museum for Kunst
           

           
          Annonce
          Annonce
          Annonce

          Set iBYEN
          Liv Ajse og Ditte Giese blogger med billeder fra byens mere kantede steder.
           
          Annonce
          Koncerter på vej
          Annonce
          MEST LÆSTE