Det kunne man konstatere ved aftenens uddeling af pladebranchens egne pris, Danish Music Awards (DMA).
Natasja blev topscorer med fire statuetter i kategorierne Årets Danske Kvindelige Kunstner, Årets Danske Sangskriver, samt Årets Danske Urban Udgivelse og Årets Bedste Danske Album for 'I Danmark er jeg født'.
Natasja har dermed vundet i alt seks priser i år. 1. februar vandt hun to steppeulve ved kritikernes prisuddeling i Vega.
Producer Pharfar, veninde Karen Mukupa og Natasjas mor, Kirstine Saad, modtog aftenens fire priser på vegne af årets sangerinde, der omkom ved en bilulykke på Jamaica 24. juni.
»Det her har været Natasjas år. Jeg skal ud og feste og give den gas og tænke på hende«, sagde Pharfar blandt andet i en af sine takketaler.
DMA og web 2.0
Ud over prisuddelingen var en stor del af det interessante ved Danish Music Awards 2008, at showet blev transmitteret live på internettet via MySpace. I sagens natur med en hel del mere web 2.0 end tidligere.
Aftenens vært Jan Gintberg tillod sig da også at gøre opmærksom på de nye tider med ordene.
»Til jer derude. I medvirker nu i et rekordforsøg. Hvis bare en af jer ser transmissionen fra start til slut, er det verdensrekord i at være længst tid online, uden at der har været porno involveret«.
Sort skærm
Hvilket var cirka 10 minutter, før skærmen gik helt i sort for første gang.
Ikke sidste gang skulle det vise sig.
Anden gang var, da aftenens første vinder, Dúné, forsøgte at sige tak for den store ære at vinde kategorien, Årets Rockudgivelse. En kategori, hvor også blandt andre Volbeat og Figurines var nomineret.
Få minutter senere - efter knap 25 minutters transmission - var der problemer igen. Og så var der ikke meget andet at lave end at kigge på end teksten under den sorte skærm:
»Ved max. antal brugere kan der opstå udfald i signalet«, kunne man læse sig til. Og der må have rigtigt mange brugere, for i de første 25 minutter var der udfald tre gange.
Brugergeneret indhold
Efter en lille time med børnesygdomme begyndte det dog at gå bedre for aftenens DMA på MySpace.
Seerne kunne således opleve en aften med liveoptræden ved to af de andre prisvindere Dúné (tre priser) og Anne Linnet (to priser). Samt et lille indslag med moderne brugergeneret indhold, da seerne gennem Jan Gintbergs mund kunne få lov til at spørge Dúné om deres fraværsprocent og Aura om, hvor mange procent færing hun er.
Anden halvdel af showet forløb helt uden udfald. Tak til den tekniske afdeling i MySpace. Eller måske tak til de brugere, der faldt fra og dermed gjorde det nemmere at se på for os andre.
Print
Send


































Læserne skriver - hvad mener du?
Læsernes kommentarer
Bedst lige nu
Værst lige nu
Café+Restaurant-favoritter
Anmeld din favorit