Annonce
Koncerter 15. jun. 2010 KL. 17.27

Pumpehusets direktør »Arven var for tung«

Uffe Savery, nu tidligere kreativ direktør i Pumpehuset, er både lettet og ærgerlig.

Koncert-anmeldelser

Gennem tyve år har Pumpehuset i det Indre København været et populært spillested. Nu er det gået konkurs efter en periode med nye ledere og god tilstrømning af gæster.

LÆS ARTIKELPumpehuset konkurs med milliongæld

IBYEN.dk har talt med Pumpehusets kreative direktør Uffe Savery om situationen.

Hvornår fik du besked om konkursbegæringen?

»Det er en beslutning, Lærke (Hein, adm. direktør, red.)og jeg har taget i aftes med bestyrelsen«

Og I melder konkursen ud allerede i dag. Hvorfor så hurtigt?

Det har været under opsejling i lang tid. Vi har gjort alt, hvad der har været muligt for at fortsætte. Vi har lavet et omfattende ansøgningsmateriale til Kultur- og Fritidsudvalget og en række fonde. Men det har ikke været muligt at få rejst pengene for at fortsætte med huset«.

Hvornår blev det tydeligt for dig, at Pumpehuset havde et stort økonomisk efterslæb?

»I slutningen af februar tegnede der sig et billede. Samtidig havde vi et Pumpehus i fremdrift og udvikling, hvor vi havde fordoblet antallet af publikum i forhold til de forgangne år. Vi havde en ide om, at vi kunne hive det i land, men det kunne ikke lykkes. Fondene har ellers været begejstrede for vores ansøgninger, men de kan ikke støtte bagudrettet gæld. Og kommunen vil ikke støtte, hvis fonde ikke bidrager, så det har været låst«.

Hvornår har de ansatte fået besked?

»Vi har løbende meldt ud om situationen til ansatte og samarbejdspartnere. Her til formiddag havde vi indkaldt alle til møde. Det var unægtelig et trist møde, men folk har været utroligt glade for at arbejde herinde det sidste trekvarte år. Vi har aktiveret personer, viden og energi fra byen i huset. Vi skulle bare have haft mulighed for at starte fra nul. Vi skulle have startet på en frisk.

Føler du dig snydt over, at du ikke blev informeret om den dårlige økonomi, da du blev ansat?

»Jo, lidt. Vi er i hvert fald startet på andre vilkår, end vi regnede med. Jeg har altid været et meget aktivt menneske, og jeg har aldrig haft så travlt som det seneste trekvart år. Men det har også været en lærerig proces. Vi har også udviklet en masse ting herinde, som man kan bruge andre spillesteder. Fået musikanbefalinger via spejdere i et chatforum, fået vækstlaget til selv at lægge videoer op på vores hjemmeside og ladet publikum afgøre, hvem der skulle spille. Men resultatet af vores arbejde ville først rigtigt komme til udtryk til efteråret- Det er ærgerligt, at det ikke kommer til at blomstre. Vega får nok en god sæson. De kan måske overtage de 50 koncerter, jeg har booket«.

Hvordan har du det efter konkursbegæringen?

»Jeg føler tristhed og ærgrelse over ikke at lykkes med det, vi har sat i gang. Arven har været for tung. Samtidig har det været et uværdigt grundlag at arbejde på, så det kunne heller ikke fortsætte. Så også en form for lettelse«.

Ingen vrede?

»Folk omkring mig har gjort deres bedste. Vi kunne sagtens have fået en bedre overlevering fra den tidligere leder, men han var langtidssygemeldt, så det er svært at bebrejde ham det. Jeg rummer ikke så meget vrede i det hele taget«.

Hvordan ser fremtiden ud for dig?

»Jeg vil gerne aflevere det hele så godt som muligt, så jeg skal skrive rundt til alle samarbejdspartnere. Og så virker det som om, at politikerne gerne vil bevare Pumpehuset som et spillested. Måske ender det som et Stengade 2«

LÆS ARTIKELFolkene bag Stengade30 jubler

LÆS OGSÅStengade30 bliver genoplivet

Vil du være interesseret i at genoptage arbejdet som kreativ direktør, hvis Pumpehuset kommer på fode igen?

»Motivationen til det er der ikke lige nu. Det vil jeg vente med at tage endelig stilling til på et senere tidspunkt«.

fakta

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu

Bedst lige nu