Annonce
Koncerter 9. jun. 2010 KL. 13.01

Fan: »Behold dit navn, Medina«

Støtten strømmer ind til sangerinden, der i weekenden blev angrebet med æg.

Koncert-anmeldelser

Medina på Grøn Koncert:

  • Torsdag d. 15. juli: Esbjerg
  • Fredag d. 16. juli: Herning
  • Lørdag d. 17. juli: Århus
  • Søndag d. 18. juli: Aalborg
  • Torsdag d. 22. juli: Kolding
  • Fredag d. 23. juli: Odense
  • Lørdag d. 24. juli: Næstved
  • Søndag d. 25. juli: København

Der er godt gang i den på Medinas fanside på Facebook i disse timer.

Cirka hvert syvende minut bliver et nyt indlæg postet, og over hele linjen er der opbakning til popsangerinden, som i weekenden oplevede, at 15-20 unge kastede rådne æg mod hende.

Det skete under en gratiskoncert i Ishøj Byhave, hvor Medina afbrød sin optræden et kort stykke tid og skældte de unge ægkastere ud.

LÆS ARTIKEL»Hvorfor græder Medina?«

Grunden til vreden mod sangerinden, er, ifølge formiddagsavisen B.T., at Medina også er navnet på den hellige saudiarabiske by, hvor profeten Muhammed er begravet. Medina er efter Mekka den mest betydningsfulde by for muslimer.

Derfor mener de unge, at Medina håner profeten med sit kunstnernavn. De kalder hende, ifølge B.T. »en 'omvandrende Muhammed-tegning'«.

Storm af støtteerklæringer
Popsangerinden er født Andrea Fuentealba Valbak, men efter et besøg hos en numerolog skiftede hun navn til Medina Danielle Oona Valbak.

Siden er hun blevet en af de mest populære kunstnere herhjemme med hits som 'Kun for dig' og 'Velkommen til Medina'. Og angrebet med de rådne æg har da også sat gang i en storm af støtteerklæringer til den dansk-chilenske klubdronning.

»Dyb respekt for din måde at håndtere episoden på«, skriver Christina Stejnmejer Sylvest.

En anden, Nadeem Farooq, skriver: »Respekt for dig, Medina. Du klarede hele optrinnet oprigtigt og excellent i modsætning til enkelte afdankede politikere, der forsøger at slå plat på hændelsen«.

»Hvor var det fedt sagt at du sagde noget til de unge der ikke kunne finde ud af at opføre sig ordenligt til din koncert i lørdags. Og som du selv sagde : hva fanden er det for en opførsel«, mener Martin Johansen, som ligeledes har skrevet sin støtte ind på Facebook-siden.

Behold dit navn, Medina
Også på iBYEN.dk har der været tryk på i kommentarfeltet.

Her er der enighed om, at det er synd, at gruppen af utilpassede unge får så meget opmærksomhed. Derudover er der bred opbakning til popsangerinden.

»Medina er et almindeligt navn i Chile. Hun er halvt chilensk. Hvori består provokationen? Synd for Medina. Og synd for de mange helt almindelige muslimer, som nu skal høre meget pga nogle ualmindeligt uinformerede, utilpassede og usympatiske rødder«, skriver Anne Johansen fra Aalborg.

Mens Astrid Anna Bradtberg fra København har denne holdning:

»Det gør mig rasende at læse/høre om den mentalitet 15-20 drenge lægger for dagen. Medina, du er fantastisk. Og behold dit navn, hvis du er glad for det«.

Sangerinden er i Berlin
Trods episoden i Ishøj Byhave - og den efterfølgende intense mediedækning - har Medina fortsat ingen planer om at stoppe sin omfattende koncertrække i den kommende tid.

På fredag står hun igen på scenen, når hun spiller i Nordborg på Als. Derefter følger optrædener på bl.a. Kløver Rock i Ølgod, Ikast Musikliv og på Køge Beach Party lørdag 19. juni.

LÆS ARTIKEL Popdronning holdt alletiders tøsefest

Senere på sommeren spiller Medina også på den omrejsende Grøn Koncert, der begynder i juli.

Og Medina selv. Hun er i Berlin lige for tiden i 30 graders varme. Skriver hun på Facebook.

iBYEN.dk har desuden forsøgt at komme i kontakt med Medina, men sangerinden har ikke lyst til at kommentere sagen yderligere.

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu

Bedst lige nu