Annonce
Koncerter 10. dec. 2009 KL. 15.57

Truet Vega skal genopfinde sig selv

Vega har underskud og bliver nødt til at gå nye veje for at overleve krisen.

Koncert-anmeldelser

Krisen kradser for alvor på en af de største koncertinstitutioner i København.

Spillestedet Vega på Enghavevej kæmper med røde tal på bundlinjen, og de seneste prognoser for 2009 tyder på et underskud på Vega i år på over fem mio. kr.

Et underskud, der dog til dels bliver opvejet af omkring to millioner kroner i en krisepakke fra Københavns Kommune tidligere i år.

LÆS ARTIKELVega kæmper for livet

Håndsrækningen fra kommunen ændrer dog ikke på, at Vega er ude i en ren overlevelseskamp.

Her skyldes de økonomiske problemer primært, at færre og færre går ud og hører koncerter.

Og når publikum så endelig indfinder sig, så drikker de mindre. Ølsalget på Vega er således dykket med hele 30 pct. (7,5 mio. kr.) i forhold til 2008.

»Resultatet i 2008 var ikke godt. Og 2009 bliver lige så dårligt. Derfor går vi lige nu alle omkostninger igennem og prøver at gå nye veje på indtjeningssiden. Der skal tænkes nyt, for jeg tror ikke på, at man bare kan spare sig ud af sådan en situation, som vi befinder os i«, siger Vegas bestyrelsesformand, Hans Abildstrøm.

Vega er i en omstilingsproces
Han vil dog alligevel ikke helt garantere, at der ikke kommer flere fyringer på det store spillested. I 2008 reducerede voldsomt i omkostningerne og fyrede dengang omkring 80 medarbejdere.

»Vi er i gang med en omstillingsproces, og hvis der er nogen, som har sovet i timen i forhold til, hvor vi kan tjene penge, så får det selvfølgelig konsekvenser. Men vi kan ikke bare skære 10-15 procent på lønnen. Vi er så stor en butik, at der skal tjenes flere penge«, siger Hans Abildstrøm videre.

Helt konkret betyder det, at Vega igen vil åbne sin natklub for på den måde at generere en større indtjening.

Finanskrisen koblet med nye gå-i-byen-vaner fik ellers tidligere i år Vega til at opgive den faste natklub. I stedet ville det store kombinerede spillested og natklub fokusere på 'klub-begivenheder'.

LÆS ARTIKEL Vega opgiver fast natklub

Vega skal tænke nyt
Men nu har Vega altså behov for at genopfinde sig selv.

»Alle herude er med på, at vi bliver nødt til at tænke nyt. Vi skal vise, at det ekstraordinære tilskud, vi har fået af kommunen, er godt givet ud. Vi skal vise, at vi kan trække igennem, ændre driften og forbedre situationen for Vega«.

Er Vega i fare for at lukke?

»Det synes jeg ikke. At drive denne type virksomhed er altid forbundet med en risiko. Og situationen er Ikke anderledes, end den har været de seneste 13 år. Men det er klart, at vi er ramt af, at folk går mindre ud og at der bliver drukket færre øl. Vi er jo afhængige af baromsætningen«, siger Hans Abildstrøm.

Kunne I ikke få publikum til at drikke mere øl, hvis I eksempelvis satte ølpriserne ned?

»Hvis vi skal sætte priserne ned på øl, så skal vi være sikre på, at der bliver omsat for mere. I dag drikker folk to øl og betaler 80 kroner for det. Hvis vi sætter prisen ned til 30 kroner for en øl, så skal folk fordoble deres forbrug før det batter noget. Jeg er ikke sikker på, at det er den vej, vi skal gå«, siger Vegas bestyrelsesformand.

LÆS ARTIKELLivemusikken lever af øl

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu

Bedst lige nu