Annonce
Koncerter 11. jul. 2009 KL. 19.27

Pigerne flokkes om Britney

Tusindvis af især piger belejrer køen til koncerten med Britney Spears i Parken.

Koncert-anmeldelser

Koncerter Britney Spears

Dato 11. juli 2009
Sted kort  Parken

Piger. Piger. Piger. Og i titusindvis.

De står foran Parken i København, hvor de venter på, at Britney Spears går på scenen.

Astrid Thybo venter foran indgangene til Parken sammen med fire af sine veninder. De sikrede sig billetter ved at sidde klar ved telefonen i netop det minut, da billetsalget for flere måneder siden blev åbnet.

»Britney er glæde, minder og fest«, siger 23-årige Astrid Thybo fra København.

»Vi er vokset op med Britney, og for os står hun som symbolet på popmusik. Og selvom det ikke altid er den bedste musik, så bliver man enormt glad af at høre den. Det her bliver et show uden lige«, siger hun.

42.000 har købt billet.

LÆS ARTIKELBritney nærmer sig udsolgt

Vagter sprang ud foran fotografer i bil
Omkring klokken 18.00 ankom Britney Spears til Parken. Hun fræsede ind i Parken i en kortege af biler, som bestod af to sorte minibusser med tonede ruder efterfulgt af personbiler og til slut en politibil.

Den 24-årige lagerarbejder John Jensen fra Århus er en af dem, der stoppede op i håbet om at få et glimt af popstjernen.

»Jeg kunne ikke se hende, og faktisk har jeg ingen idé om, hvilken bil hun sad i«, siger John Jensen.

Den ene af de to personbiler viste sig at rumme pressefotografer, og derfor sprang vagterne ud foran bilen, der forsøgte at følge Britney Spears ind i det aflukkede område ved Parken.

Bilen bremsede med et lille hvin, og de to fotografer sprang ud for at løbe efter Britney Spears' bil.

Men den var for længst fræset videre.

Det lille stykke dramatik gjorde indtryk på tilskuerne.

»Vi har lige set paparazzier ankomme i hælene på Britney«, fortæller en teenagepige med mobiltelefonen for øret.

Klædt ud som hver sin Britney-sang
En gruppe på ti piger har taget turen fra Odense til København for at overvære deres idol, og de har store forventninger til showet, der ifølge arrangørerne inkluderer 50 dansere, magikere, klovne samt akrobater og et crew på mere end 200 personer.

»Jeg håber, at der også er elefanter«, siger Nina Amalie Rasmussen.

Den ene af hendes veninder bærer sort hat for at efterligne Britney Spears' tøjstil under en af hendes mange videoer, der går under navnet 'The Circus Starring Britney Spears 2009 Tour'.

TV Britney og hendes cirkus kommer til byen

En blond pige i stramtsiddende, hvid skjorte og sort nederdel forestiller Britney Spears, som hun ser ud i musikvideoen til hendes gennembrudshit 'Hit me baby one more time'.

Mor overraskede datter
Størstedelen af de mange fans foran Parken er i alderen 15-35 år, og en del børn er taget til koncert hånd i hånd med deres mor.

11-årige Nanna Olsen fra Haslev har plaget sin mor om billetter, lige siden hun fik nys om koncerten - for flere måneder siden.

Hendes mor nægtede at lade Nanna Olsen komme med til koncerten. Men for cirka to uger siden fik Nanna Olsen en overraskelse.

»Så sagde min mor, at hun havde købt billetter. Jeg blev glad og gav hende et knus«, fortæller Nanna Olsen.

»Jamen, det er jo Britney«
Man kunne fristes til at tro, at der er landskamp i Parken. Og at modstanderholderet er Sverige.

Det vrimler med svenskere foran Parken, der har taget turen over sundet for at se verdensstjernen. En af dem er 20-årige Philip Wegefelt fra Lund, der studerer økonomi.

Når han skal forklare, hvorfor han tager til koncerten, siger han:

»Jamen, det er jo Britney«.

Mere er der ikke at sige til det.

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu

Bedst lige nu