»Tiden er ikke til kedelige tv-spørgsmål! Hvad så, Københaaaavn!« brøler Thomas Blachman.

Det er mandag aften, klokken er halv otte, og mellem 30.000 og 50.000 mennesker er samlet på Rådhuspladsen for at opleve de tre finalister i talentshowet X Factor give en halv times koncert.

»Skrig som barnet, der bringes til live. Skrig!«
Den skaldede dommer er netop gået på scenen og har taget både mikrofonen og magten fra X Factor-værten Lise Rønne.

Op mod ham på scenen stiger en hvinende lydmur fra de forreste rækker.

Mindst et par tusinde piger i alderen 12-18 maser sig frem mod den store scene.

»Skrig som barnet, der bringes til live. Skrig!«, råber Blachman med karakteristisk teatralsk patos.

Og ingen kan skrige som teenagepiger.

Rådhuspladsen i fem graders varme.
X Factor er en seermagnet.

Og den musik, der kommer ud af programmet, kan åbenbart også trække publikum til i levende live.

Eller er det snarere de personer, som programmet giver os adgang til, end musikken, der får os til at stimle samme på Rådhuspladsen i fem graders varme?

»Han er lækker. Og så synger han godt«
For Rose på 14 og Sidsel på 15 fra Helsingør er det helt bestemt én person, der har fået dem til at hoppe på toget, så snart de fik fri klokken 12 i formiddags: Mohamed Ali, Blachmans sidste deltager med den kække kasket og de funky dansemoves.

»Han er lækker«, er det første, Rose siger. »Og så synger han godt«, tilføjer pigerne. Og ham venter de gerne mange timer på.

De første fans på pladsen
Det samme gør Sandra og Lizanne, som er noget ældre end Helsingør-pigerne. De var de første fans, der fandt en flise foran scenen i dag.

Klokken 11.30, fire timer før lydprøverne gik i gang, var de på plads i deres regnslag for at sikre sig den bedst mulige udsigt til Mohamed og gruppen Alien Beat Club.

Den færøske sangerinde Linda med ballade-stemmen er ikke det helt store nummer hos de to kvinder.

Høflig klappen af Linda
I det hele taget er det de unge deltagere, der møder deres unge publikum i aften.

Da Linda gik på scenen til lydprøven tidligere på dagen, blev der skam klappet og hvinet høfligt. Men intet i sammenligning med, når Mohamed smilede til kameraet og vinkede til publikum under sine prøver.

De unge piger og børnefamilierne
Her til aften er publikum delt i to: De forreste rækker består af de unge piger, der nyder at skrige om kap med hinanden.

Bagved er det børnefamilierne, der står med ungerne på skuldrene og huerne trukket godt ned om ørerne.

Og så er der de få, der falder ved siden af.

Blandt dem er Jonathan Wolff og Lau Faurholt på 22 og 20. De er netop flyttet til hovedstaden fra Frederikshavn, og i aften havde de ikke andet at lave, så de tog herind.

Hype og halbal
»Når der er så mange mennesker samlet på Rådhuspladsen må man jo se det«, siger Jonathan.

»Det er jo ikke andet end et halbal«, smiler Lau. Men jeg forstår ikke at der er så meget hype om det. De bliver jo aldrig til noget bagefter«.

Første: ABC
Første levende act er Alien Beat Club.

Med det gamle Dieters Lieder-nummer 'Dig og Mig' i Natasja-versionen, får de trods lyd-bøvl skruet op for varmen på Rådhuspladsen.

Så er det Lindas tur. Hun rammer tonen, også hos publikum, med Duffys 'Mercy'.

»Why won't you release me?« playbacker fem piger på 11-12 år med perfekt udtale til sangen fra scenen.

De hedder Paloma, Ida, Julie, Molly og Louise, og de synes, at det er »vildt fedt«.

Men »det ville nok være lidt federe, hvis vi kunne se noget«, tilføjer en af dem.

En storskærm hjælper ikke meget, hvis man er halvanden meter høj.

Nu kommer Mohamed
Men da Blachman først går på scenen og snupper mikrofonen fra Lise Rønne, går pigerne alligevel amok med armene over hovedet som garvede festival-publikummer.

Nu kommer Mohamed - og han er også deres favorit.

Og Mohamed får virkelig skrigefaktoren foran scenen i top - både første og anden gang, han går på scenen, med henholdsvis R'n'B-hittet '1 Thing' af Amerie og ABBA-klassikeren 'SOS'.

De andre deltagere har også et nummer mere hver, og til sidst samles de alle på scenen i en fællesudgave af 'Fly Me To The Moon'.

Proppen er ude
Så lukker og slukker Rønne med et »Vi ses på fredag klokken 20«, og de sidste skrig dør ud, mens Aftenshowets værter tager over på storskærmen.

Og trods de op mod 50.000 fremmødte, tømmes Rådhuspladsen som om nogen har trukket en prop ud af bunden.

Her er der ikke noget med at hænge ud og snuppe en øl efter showet.

For klokken er otte, og sengetid nærmer sig for det nybagte koncertpublikum.