Annonce
Koncerter 10. aug. 2008 KL. 12.26

Hvepse plager Skanderborg Festival

Hvepsene har indtaget årets smukfest. Langt flere festivalgæster er stukket i år end tidligere, fortæller festivalen.

Koncert-anmeldelser

»Den har sådan en lidt mærkelig farve, så jeg tænkte at jeg lige ville kigge forbi«.

Det siger en muskuløs mand og kigger ned på sin lidt bulede højre langefinger, der rigtig nok er temmelig rød og lilla.

En sygeplejerskes lidt ældre hænder tager fat om den bulede pølse og trykker undersøgende på den.

»Det er bare et hvepsestik, som er hævet op«, beroliger hun.

Mange hvepsestik i år
Hævede lemmer og hvepsestik har hun, og hendes frivillige kolleger på Skanderborg Festivals Skovskadestuen set rigeligt af de sidste par dage.

»Vi har haft rigtig mange, der er blevet stukket af hvepse,« siger Peter Voss, der er formand for skovskadestuen.

En enkelt er blevet indlagt på skadestuen med en deciceret allergisk reaktion, og flere har fået høfebermedicin på grund af voldsomme hævelser.

Skadedyrsbekæmpelsen sætter ind
Ude på campingpladserne nikker den koordinerende formand for campingvagterne genkendende til problemerne med de mange hvepse.

»Vi har fulgt mange gæster op til Skovskadestuen på grund af hvepse i år«, siger Torben Dells, og forsætter:

»Der er markant mange flere hvepse i år end sidste år, så vi har haft kommunens skadedyrsbekæmpelse ude mange gange for at sprøjte gift i hvepseboene i jorden«.

Kig på din din mad
»Vi skal være glade for, at vi har fået noget regn år. For det kolde vejr holder hvepsene væk«, siger formanden for Skovskadestuen og fortæller, at de har haft flere tilfælde, hvor festivalgæster er blevet stukket i mundhulen.

Og for at undgå det, er der kun et godt råd, siger han.

»Kig godt på alt, hvad du putter i munden!«.

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu

Bedst lige nu