Ganske vist er ’demokratiet’ i Kina ikke just kendt for at være hurtigt eller bare nogenlunde funktionelt, men at det er lige så langsomt, kaotisk og diktatorisk som indspilningerne af musikverdens dyreste hemmelighed, Guns N’Roses’ måske kommende album, ’Chinese Democracy’, må betragtes som usandsynligt.

Uden at have været bare i nærheden af en musikbutik er ’Chinese Democracy’ med en anslået indspilningspris på 14 millioner dollar for længst udnævnt til »verdens dyreste album, der aldrig er udkommet«.

Tragikomisk
Hvad end farcen om tilblivelsen af det amerikanske rockbands sjette album er begrundet i, har den varet i 14 år og for længst passeret grænsen til det tragikomiske.

Årsagerne til det, vi med verdens største underdrivelse kan kalde udsættelsen, kan være mange.

Men det præcise svar fortaber sig formentlig i et bjerglandskab af indspilninger på bånd, cd’er og computere.

Vanvittige omstændigheder
Blandt budene er rent vanvid (formentlig det mest sandsynlige svar), ønsket om at indskrive sig i musikhistorien med det dyre ’kultalbum’, der måske udkommer engang (den position er allerede sikret), kreativt kaos (under alle omstændigheder et faktum), ballade med pladeselskabe(r)t (dokumenteret med indtil flere retssager undervejs) og logistiske vanskeligheder (eksempelvis har blandt mange andre stjerneproducerne Roy Thomas Baker, Bob Ezrin, Sean Beavan og Moby bidraget med hver deres versioner af sangene).

Til trods for disse forhold har sangeren og den enerådige boss i Guns N’Roses, Axl Rose, år efter år bebudet, at NU sker det, NU udkommer mesterværket.

Massiv rygtestrøm
Spekulationerne i den fortsat forbløffende store fanskare har været omfattende og strømmen af rygter massiv.

Både Axl Rose og mange andre i det ind imellem let bizarre miljø omkring den excentriske sanger med de perlebesatte fletninger har bidraget til sladderen.

Eksempelvis forlød det sidste år, at hele den langstrakte indspilningsproces skyldes, at Axl Rose og co. hele vejen igennem er blevet filmet til et realityshow, der får premiere på MTV, samtidig med at pladen engang udsendes.

Hvilket ifølge Axl Roses kammerat, sangeren Sebastian Bach, med en fortid i bandet Skidrow kan ske drypvis frem mod 2012, hvor det, der måske i virkeligheden er en trilogi, vil være fuldbragt.

»Det er slet ikke let. Det er en hel del mere kompliceret, end folk tror«, sagde Sebastian Bach sidste år.

Musikalsk lækage
Hvilket formentlig er et af de mest sandfærdige udsagn i den absurde historie om ’Chinese Democracy’, der fik tilføjet yderligere et par dramatiske kapitler i denne uge, hvor selveste virkeligheden igen var ved at indhente den ellers noget verdensfjerne Axl Rose.

Det skete, da en vis Kewin Skwerl onsdag i sidste uge lagde hele ni numre, der angiveligt er fra det berømmede album, ud på internettet på sin blog på hjemmesiden www.antiquiet.com

Hvorfor han foretog denne åbenlyst ulovlige handling eller hvorfra han havde lydfilerne, meldte Kewin Skwerl ikke noget om i første omgang.

Et røvhul med en blog
Han tilføjede bare for egen regning og risiko, at »jeg har altid sagt, at jo længere Axl og co. tøvede med udgivelsen, jo større sandsynlighed var der for, at et eller andet røvhul med en blog ville lægge dem på nettet«. Hvad han så gjorde.

Hvorfor FBI-agenter tirsdag i denne uge dukkede op på Kevin Skwerls arbejde og spurgte ham ud om mp3-filerne.

»Det var nærmest et slags baghold. Jeg var i tvivl om, om de ville komme med ransagningskendelse og smadre det hele ligesom på film, men sådan var det slet ikke«, sagde Kevin Skwerl kort efter besøget i et interview med rolllingstone.com.

Siden da har Kevin Skwerl modtaget et brev fra folkene bag Axl Rose, der truer ham med retslig forfølgelse.

Hvad han dog ifølge interviewet med rollingstone.com ikke frygter: »Det er en gråzone, eftersom jeg ikke lagde dem direkte til download. Det var ikke et færdigt produkt, og vi er ikke en gang sikre på, hvem der ejer optagelserne. Jeg tror på, at jeg nok skal overleve det her«.

Konger på coke
Med andre ord er vi endnu en gang ude i en af de sager om ejerskab af musik, pirateri og principper på nettet, der har tappet musikbranchen for både energi og overskud, siden Axl Rose og Guns N’Roses var kongerne af coke og Jack Daniel’s ved Hollywoods rockhof i slutningen af firserne og begyndelsen af halvfemserne.

Dengang revitaliserede gruppen den forkætrede og slidte hår(d)rock med en enorm energitilførsel og holdbare sange på debutalbummet ’Appetite For Destruction’ fra 1987.

Omkring Axl Roses karismatiske stemme og guitaristen Slashs på en gang maskulint stålsatte og melankolske spil tog Guns N’Roses tråden op fra forbilleder som Rolling Stones, Aerosmith og Led Zeppelin og kørte heavyrocken igennem punkens hidsige kværn.

Resultatet var blændende og har i dag solgt 15 millioner eksemplarer. Sange som ’Welcome To The Jungle’, ’Sweet Child O’ Mine’, ’Paradise City’ og ’It’s So Easy’ har indskrevet sig blandt rockens klassikere.

Kaotisk succes
Kort efter udgivelsen begyndte problemerne imidlertid at melde sig for rockens nye desperados. Internt var bandet hårdt plaget af stofmisbrug, der kostede først trommeslager Steven Adler og senere guitarist Izzy Stradlin medlemskabet.

Og da det andet album ’GN’R Lies’ udkom i 1988, skabte sangen ’One In A Million’ om aids og homoseksuelle store problemer for Axl Rose, der blev beskyldt for at være både racist og homofobisk.

Overalt blev bandet fulgt af tumult, koncerter blev aflyst, og fans gik amok. Alligevel lykkedes det dog for Guns N’Roses at få indspillet hele to album, ’Use Your Illusion I’ og ’- II’, der blev udgivet samme dag i 1991.

Efter coveralbummet ’The Spaghetti Incident?’ fra 1994 faldt bandet fra hinanden, og Axl Rose kørte videre med nye musikere.

Musikalsk diktatur
»Det virkede som et diktatur. Vi brugte ingen tid på at arbejde sammen. Han sad bare i en stol og kiggede på. Jeg spillede et riff her og et riff der. Men jeg anede ikke, hvor vi var på vej hen«, har guitaristen Slash fortalt om ’samarbejdet’ i gruppen.

På det tidspunkt var Axl Roses humørsvingninger og voldsomme temperament allerede veldokumenterede, og sangeren bidrog selv til analysen af sit vanskelige sind ved åbent at fortælle i et interview i Rolling Stone, at han blev seksuelt misbrugt af sin far og kæmpede med adskillige barndomstraumer i terapi.

»Homofobisk? Hvis min far kneppede mig i røven, da jeg var to år gammel, tror jeg, at jeg har et problem«, sagde Axl Rose blandt andet.

Musikalsk fred i sjælen
I interviewet fra 1992 sagde Axl Rose også, at han på den næste plade med Guns N’Roses ville skrive sange, der repræsenterede den nye Axl Rose »med fred i sjælen« frem for »det 23-årige udskud, jeg var. Jeg vil ikke være den person længere«.

Hvordan sangene med den modne og – øhm – harmoniske Axl Rose lyder, venter vi stadig på at høre. I hvert fald i den endelige version, som næppe er den, der findes i uddrag på nettet.

Bevidst lækage?
Et af de mange rygter, der har turneret efter lækket af de ni sange i sidste uge, er, at Axl Rose selv står bag lækagen for at få afprøvet, hvad folk synes om sangene.

Hverken den vinkel eller andre flige af den langstrakte produktion af ’Chinese Democracy’ skal man dog forvente at få bekræftet.

Inde bag sværmene af rygter kender måske kun Axl Rose den egentlige sandhed bag sit mere og mere bizarre projekt.

Et projekt, der under alle omstændigheder synes præget af hovedpersonens forfængelighed og en perfektionisme, der har fået Axl Rose til at tvinge sine musikere til at indspille deres bidrag til hver sang i op til 16 forskellige versioner.

Joke i rockbranchen
I alt findes der angiveligt 1.000 cd’er og bånd med stumperne til ’Chinese Democracy’ rundt omkring.

Mange skitser til det bebudede mesterværk, der nærmer sig en glemsel i ligegyldighed, efter at lækagen på internettet har afsløret, at der trods alt ikke er tale om hverken Bach, Beethoven eller Beatles’ genkomst rent musikalsk.

Alle de tragiske aspekter ufortalt er historien om ’Chinese Democracy’ for længst blevet en joke i rockbranchen.

Hvad der i 2003 fik Axl Roses californiske kolleger i punkbandet Offspring til at tage pis på projektet ved at annoncere titlen på gruppens kommende album som ’Chinese Democrazy (You Snooze, You Loose).

Gruppens sanger, Dexter Holland, erklærede: »Hvis du slumrer, taber du. Axl har stjålet mine fletninger, nu har jeg stjålet hans pladetitel«.

Det viste sig, at der var tale om en aprilsnar.

Læs Erik Jensens anmeldelse af 'Chinese Democracy' på ibyen.dk