Jesper Elg, ejer af V1 Gallery, Absalonsgade 21b, Kbh. V.
Anbefaler: Teksten på et stort skilt. Nyopført – ukendt kunstner
Beliggenhed: Foran tom byggegrund i Viktoriagade 5, Kbh. V
»Det kæmpestore skilt har i fire år stået foran en tom, grim byggegrund, der har skabt et stort hul i gaden – som om Viktoriagade har tabt en tand. For fem dage siden opdagede jeg, at nogen har malet skiltet hvidt og skrevet en politisk tekst med en meget æstetisk sort, håndskrevet skrift. Det er nærmest en lang tale om 1. maj og racisme, men især en protest mod friværdiens og de tomme kontorlandskabers København«.
Hvorfor er det særlig godt?
»Værket får folk til at stoppe op og se i en anden retning, end de plejer, for at læse teksten. Folk griner, tager stilling og falder i snak med hinanden om teksten. Det er fantastisk at se. Det gør det til et poetisk værk, men også et godt indspark i debatten om det offentlige byrum, invasionen af reklamer i byen, og hvad vi københavnere skal gå og kigge på. Pludselig laver nogen et værk, der på en æstetisk måde får folk til tænke over deres hverdag, og hvilken slags by København skal være«.
Peter Bonnén, billedhugger
Anbefaler: Skulpturen 'Trold der vejrer kristenkød' af billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen. Oprindeligt fra 1896.
Beliggenhed: Haveanlægget bag Glyptoteket.
»Et værk, som alle københavnere skal se. Det er en fantastisk skulptur lavet af kunstneren Niels Hansen Jacobsen, som er et af hans tidlige værker. Det er kunst i verdensklasse, og så er skulpturen placeret i en meget velholdt og smuk have, som næsten ingen kender til. Jeg vil gerne dele den med andre, så nu nævner jeg den her. Den smukke have er en del af oplevelsen«.
Hvorfor er det særlig godt?
»Den skulptur gjorde mig altid meget bange, da jeg var dreng, og den gør stadig dybt indtryk på mig. Den er så ekspressiv og kraftfuld i sit udtryk. Det samme gælder dens flotte titel – 'Trold der vejrer kristenkød'. Når man står i haven og har nydt dette værk, kan man vende sig om og se en af verdenskulturens smukkeste skulpturer – Auguste Rodins 'Grubleren'. Der er ikke ret mange, der ved, at vi har sådan et mesterværk stående i København«.
Trine Ross, kunstkritiker og skribent
Anbefaler: Plakatserie af kunstneren Bjørn Ignatius Øckenholt.
Beliggenhed: P.t. på diverse plakatsøjler i byen.
»Det er en knaldrød plakat med sort skrift. Det ligner en propagandaplakat, men motivet er lidt besynderligt. Kunstneren står som en folkehelt af en slags, og det heroiske motiv peger tilbage i kunsthistorien – bare med en helt i nøgen overkrop med en buket blomster«.
Hvorfor er det særlig godt?
»Jeg er generelt ret vild med street art. Normalt tager vi meget forsigtigt på kunsten med hvide handsker på, men her skal kunsten klare sig i virkeligheden og risikerer at blive revet midtover. Dette værk indgår også i en pudsig sammenhæng med andre plakater. Ikke mindst plakaterne for 1. maj, der sikkert også vil være røde og bruge de samme virkemidler. Det er en sjov måde at møde kunsten på. Når vi går ind på et galleri, er vi indstillet på oplevelsen, men det er sjovere at blive overrasket og møde kunsten uden at være forberedt«.
Cathrine Raben Davidsen, billedkunstner
Anbefaler: Gefionspringvandet skabt af den danske billedhugger Anders Bundgaard. Stod færdigt i 1908.
Beliggenhed: For enden af Amaliegade ved Kastellet.
»Gefionspringvandet var den første store øjenåbner for mig i forhold til kunst. Jeg kan stadig huske, hvor vildt det virkede på mig, når jeg som barn fik lov til at kaste mønter i vandet for at ønske. Det er utrolig voldsomt med alt det vand og de mange fantastiske, store figurer. Det er ligesom et eventyr«.
Hvorfor er det særlig godt?
»Det er et meget dramatisk og kraftfuldt værk. Desuden er det opført på en helt fantastisk måde på skråningen ved Kastellet. Og så er der hele den mytologiske historie bag om kvinden Gefion, der blev lovet så meget land, som hun kunne nå at pløje på en nat. Derfor forvandlede hun sine fire sønner til okser og pløjede hele Sjælland ud af Sverige. Det er en helt vild og overnaturlig historie. I det hele taget vil jeg anbefale turistområderne i byen. Man oplever pludselig København gennem deres øjne og bliver turist i sin egen by«.
Linn Utzon, kunsthåndværker, scenograf, billedhugger m.m.
Anbefaler: Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. Oprindeligt indviet i 1696.
Beliggenhed: Sankt Annæ Gade 29, Christianshavn.
»Kirken er fantastisk flot med mange detaljer og et meget smukt lys. Det bedste er tårnet og det berømte spir. Alle københavnere burde tage turen op ad de mange trapper og igennem sneglegangen for at opleve København med den udsigt ud over havnen, havet og hele byen. Det er en fantastisk oplevelse«.
Hvorfor er det særlig godt?
»Det er hele vejen igennem et meget gennemtænkt og smukt udformet værk. Det giver os en sjælden mulighed for at opleve et stykke fantastisk arkitektur, en tidsalder og hele København på en gang. På grund af gåturen op i tårnet deltager beskueren selv i oplevelsen af værket. Det kan jeg godt lide«.
(NB: Vor Frelsers Kirke har lukket for adgangen til tårnet indtil april 2009 på grund af renovering. Kirken er åben.)
Husk Mit Navn, tegner og kunstner
Anbefaler: Gammel graffitivæg malet i 1986. Ukendt kunstner.
Beliggenhed: Cirka midt på Tårnbyvej i Tårnby.
»Et af mine yndlingsværker i byen er denne gamle graffiti, der har fået lov til at overleve siden 1986. Det er et sjældent værk, for graffiti bliver mest betragtet som hærværk frem for et kulturfænomen, der bør bevares. Derfor fotograferer jeg gammel graffiti til mit eget arkiv over de moderne hulemalerier«.
Hvorfor er det særlig godt?
»Det er et meget velbevaret og detaljeret værk. Gammel graffiti fra 80'erne har en vis naivitet og ligefremhed over sig, som graffitimalerne senere mistede lidt, fordi de blev for teknisk dygtige. Ligesom børnetegninger altid er federe end tegninger lavet af voksne, der har gået ti uger på tegnekursus«.
Galleriejer Martin Asbæk, ejer af Martin Asbæk Projects Bredgade 20.
Anbefaler: Skulptur i tre dele. Af billedhuggeren Peter Bonnén. Opført i år 2000.
Beliggenhed: Juliane Maries Vej 36, Østerbro. Ved Rigshospitalet.
»Jeg vil gerne anbefale en meget flot og imponerende skulptur af Peter Bonnén. Det er en port i tre dele lavet i granit med et meget rent og minimalistisk udtryk. Der er virkelig skåret helt ind til benet. Det hører med til historien, at Peter Bonnén også laver de tre porte i små stueudgaver. Jeg har selv en stående i vindueskarmen, og det er sjovt, at man kan gå ud i København og se den samme figur i en fire meter høj udgave«.
Hvorfor er det særlig godt?
»Nu er Peter Bonnén i det hele taget en fantastisk kunstner, og dette er et af hans bedste værker. Den er så imponerende monumental, og så kan man selv gå ind gennem de høje porte. Det gør oplevelsen af værket endnu større. Det er en meget højtidelig og smuk oplevelse at gå ind gennem de kæmpestore porte, der står helt rent og alene«.

Print
Send

Læserne skriver - hvad mener du?
Læsernes kommentarer
Bedst lige nu
Værst lige nu
Café+Restaurant-favoritter
Anmeld din favorit