Hun er bare en dukke af ler, stof og påklistret hår. Alligevel rører hun ved noget i én, den seje dukkepige, der er hovedpersonen i den 11 minutter lange stop-motion-film ’First’.

Bedst som hun sidder på sit værelse og tegner, bryder det voksne kvindeliv ind i hendes 11-årige verden: En kæmpe Tampax-pakke banker døren op, og ud af garderobeskabet vælter en svulmende vulgær kabaretsangerinde med struttende brystvorter og et bølgende violet-rødt skørteskød.

Pigen forsøger at navigere i det ukendte farvand, men det er svært. Skal hun proppe tennisbolde under blusen og forsøge sig med læbestiften eller kramme sin bamse og krybe i seng?

Tween-tiden
Nej, det er ikke helt let at være midtimellem.

Det ved kunstneren bag ’First’, den 25-årige Sif Itona Westerberg, som husker dukkepigens splittelse fra sin egen tween-tid, årene mellem barn og teenager. Hvor man er delt mellem lysten til alt det voksne og angsten for det samme:

»Jeg syntes, at det var enormt spændende at mime de voksnes verden: at købe min første bh og tage makeup på. Men samtidig skræmte det mig, da jeg opdagede, at omverdenen reagerede på mig på en helt ny måde. Der var fyre, der piftede efter mig på gaden og kom med tilråb. Pludselig blev jeg set på som en, der var klar til at have sex med folk. Og jeg kunne jo ikke i min vildeste fantasi forestille mig noget, der gik længere end at holde hånd med én fra klassen«.
Foto:  Miriam DalsgaardFilmen ’First’ er det centrale værk i Sif Itona Westerbergs soloudstilling ’Adultlessons’, hvor hun undersøger den udvikling, som tweens anno 2010 gennemgår – og som efter hendes mening går alt for stærkt.

Godt hjulpet på vej af popkulturens produktionsapparat.

Sexede signaler
Børn i aldersgruppen 10-13 er i dag en af de hotteste målgrupper for den internationale underholdningsindustri.

Disneys ’High School Musical’ og ’Hannah Montana’ aka Miley Cyrus, og purunge popidoler som Jonas Brothers og det nye 16-årige stjerneskud Justin Bieber er rendyrkede tween-fænomener, der har fået succes ved at ramme, lige før puberteten sætter ind hos deres publikum.

Idolerne er smukke, glamourøse og meget unge, og de fortæller voksne historier om ambitioner, berømmelse og hed kærlighed. Og selv om de ikke rigtig snakker om sex, spiller de på alle de sexede signaler, de kan, mens deres unge publikum suger til sig og kopierer.

7-årige i lårkort og højhælede
Det, tween-idolerne ikke gør, er at snakke om, at tween-tiden er et midtimellem. At det er forvirrende, endda skræmmende, når man opdager voksenverdenen, før man er rigtig klar til den. Og at det ikke er alle, der kan og skal være popstjerner.

Det er den historie, Sif Itona Westerberg gerne vil fortælle med sin udstilling, hvor hun kommer med eget sit bud på tweentiden.

Et bud, der tematiserer den tidlige introduktion til sex, køn og ultimativt også den fjerne skygge af døden. Et alternativ til den massive påvirkning, som børnene udsættes for, og som de efter Sif Itona Westerbergs mening påvirkes af:

»Jeg arbejdede på et tidspunkt på et fritidshjem, hvor det var meget udtalt, at især pigerne ikke var børn længere, men små voksne. Vi fik børn ind, som var 6-7 år gamle, som gik i lårkort, havde lidt hæl på skoene og håndtaske med på fritidshjem, og som ikke ville lege ude, fordi de blev beskidte. Jeg synes, at det var enormt forstyrrende at se. Der er noget, der går for hurtigt. De skynder sig ind i en verden, som de slet ikke er klar til, og som er en meget overfladisk idealverden«, siger hun.

Dukker er gode til gru
Første gang, Sif Itona Westerberg tog tween-temaet op, var i en anden stop-motion-film, ’Girls Room’, som blev vist på Forårsudstillingen på Charlottenborg i 2009.

Her klipper to tween-piger kropsdele af sig selv og hinanden for at blive af med alt, hvad de ikke kan lide ved sig selv, og ender helt sønderhuggede på gulvet i dukketeenageværelset.

Der er ikke sparet på grusomhederne, for Sif Itona Westerberg mener, at uhygge og dukkefilm klæder hinanden.

»Hele dukkefilmens sprog spiller på en børnetimegenkendelighed, som gør dig tryg. Når man så fylder noget ubehageligt ind i det rum, kommer der et spændingsfelt, som jeg synes er interessant at arbejde med. Det er en rar og tiltrækkende ramme, som gør dig mere åben for også at opleve det ubehagelige«.

Uskyldigt og urovækkende
Til ’First’ har hun selv bygget settet af pap og træ i en skala, hvor Tampax-pakken, der godt nok er en tysk økonomipakke, er på størrelse med tween-pigen selv.

Musik og lydeffekter er lavet i samarbejde med komponisten Siri N. Bisp, og den oversexede kabaretmadammes sangnummer er skabt af det amerikanske gypsy-funk-orkester The Blazing Cherries.

Det samlede resultat, som kan ses i Galleri Knas sammen med installationer og effekter fra filmen, er både uskyldigt og urovækkende på samme tid. Det er ikke for børn. Men heller ikke helt for voksne. Snarere lige midtimellem.

Goddag,  du er voksen. En dag dumper alvoren ned i pigens liv i form af en pakke tamponer ......  men selv om der følger oplysende brugsanvisninger med ......  er det svært at forestille sig, at sådan en dims kan være et sted, hvor intet har været før. Foto fra filmen