Med sin tegning af Muhammed med en bombe i turbanen har Kurt Westergaard fået mere opmærksomhed end nogen anden bladtegner i Danmarks historie.
Nu lever han med sikkerhedsvagter ved sin side efter et drabeligt overfald, hvor en mand brød ind i hans hus med en økse.
Senest nægtede auktionshuset Lauritz.com at stå for salget af en af hans akvareller, fordi de frygtede for deres medarbejderes sikkerhed.
LÆS ARTIKEL Politi skyder øksemand uden for Kurt Westergaards hjem
LÆS ARTIKEL Lauritz.com: Vi bestemmer selv, hvad vi sælger
Eventyr fra bladtegneren
Tegneren kan dog meget andet end af provokere og skabe overskrifter. Han er også ferm til at skildre eventyruniverser, og netop nu kan denne anden - og væsentligt mere blide side - af hans virke opleves i Galleri Nyhavn 18.
Her udstilles Kurt Westergaards seks H.C. Andersen-fortolkninger sammen med den tegning, der for nylig blev bortauktioneret til fordel for hjælpearbejdet i Haiti.
Knud Hansen, indehaver af Galleri Nyhavn 18, finder det helt oplagt at udstille Kurt Westergaards fabuleringer over H.C. Andersens univers, fordi galleriet har adresse i en historisk bygning fra 1785, hvor eventyrdigteren selv havde sin bolig på 1. sal.
»Jeg bor i Nyhavn, H. C. Andersens sidste levested, hvor han lavede decoupager på vores første sal. Det oser af HCA her i huset. Han er omdrejningspunktet for galleriet«.
Et kendt navn
Ville I også have udstillet Kurt Westergaards værker for fem år siden - altså før han blev et kendt navn?
»Jeg havde nok ikke kigget efter ham, for jeg anede ikke, at han fortolker H.C. Andersen. Nu er han også et kendt navn og blevet kendt verden over for noget andet. Men jeg elsker hans streg, en skøn-skøn streg med varme glade farver. Der er et liv i hans tegninger, som jeg holder meget af. Og jeg tager kun ting ind, jeg selv holder af. Så kan jeg bedre sælge varen«.
Regner du med, at udstillingen bliver et tilløbsstykke?
»Det kunne man godt forestille sig. Jeg har allerede fået en del tilkendelgivelser fra folk, der vil købe hele serien«.
1000 eksemplarer af Haiti-tegning
Galleriet sætter også 1000 tryk af den farverige og fabulerende Westergaard-tegning, som for nylig blev sat på auktion til fordel for jordskælvsofrene på Haiti, til salg.
LÆS ARTIKEL Westergaard-akvarel solgt for 100.000 kr.
Har timingen af udstillingen noget at gøre med furoren omkring Lauritz.com, som afviste af sælge Haiti-tegningen?
»Nej, det har ikke noget at gøre med Lauritz.com. Vi udstiller og sælger tegningen, fordi der har været så stor efterspørgsel på den. Og overskuddet går stadig til Haiti«.
Haiti-tegningen trykkes i 1000 eksemplarer, og prisen bliver omkring 1000 kroner.
Lige nu er akvarellerne hos trykkeren, og bagefter skal Kurt Westergaard nummerere og signere hvert tryk.
Udstillingen kan ses fra lørdag 13. februar kl. 12-15.

Print
Send

Læserne skriver - hvad mener du?
Læsernes kommentarer
Bedst lige nu
Værst lige nu
Café+Restaurant-favoritter
Anmeld din favorit