I sin levetid var P. S. Krøyer mere anerkendt i udlandet end herhjemme, og hans primære inspirationer var især franske kunstnere, men også spanske, italienske, tyske, skandinaviske østrigsk-ungarske og engelske kunstnere spiller en rolle i hans europæiske kunstnertilværelse.

Han rejste konstant og havde hele 88 udstillinger uden for Danmark, og da han døde i 1909, havde han netop haft 46 billeder med på forløberen til Venedig Biennalen. Det blev kulminationen på hans karriere.

Tiden løb fra hans virtuose realisme, og han blev næsten glemt i udlandet.

Samtidig voksede hans popularitet i Danmark, hvor folket elskede hans småborgerlige skildringer af den kreative klasse på Skagen om sommeren i hip, hip, hurra-højt humør.

En virtuos gåde
Han blev indskrevet i en national ramme som noget særligt dansk, selv om han (ligesom H. C. Andersen og Carl Nielsen og andre nationale koryfæer) fik sine væsentligste impulser udefra.

Det er disse impulser, der er udgangspunktet for en stor udstilling på Den Hirschsprungske Samling, der åbner dørene til verden uden af den grund at ignorere Skagen og København.

Blandt Krøyers inspirationskilder var store navne fra Velásquez til Renoir og Manet, men også en lang række kunstnere, som er glemt i dag. I et særligt rum på udstillingen kan man se en broget samling af disses reproduktioner, og det er ganske fascinerende.

LÆS OGSÅPolitikenlæser fandt forsvundet Skagensmaleri

En af de væsentligste impulser var den parisiske læremester Léon Bonnat, der lærte ham at kigge på helheden før detaljen og at fokusere på ’valøren’, på farvernes lys og på lysets vandring gennem billedet.

Krøyer modtog et væld af påvirkninger fra socialrealismen, impressionismen og symbolismen, men endte med denne lys-mørke-funderede realisme, som han mestrede.

Det er sagt utallige gange, at lyset er hovedmotivet i Krøyers værk, men det er ikke nogen tom kliché, det er et faktum og en virtuos gåde. Det er dette fantastiske lys, der virker, som om det stråler ud fra billedet, så man fornemmer, at det ville gløde, selv om man slukkede al belysning i lokalet.

Kunstnere og rigmænd
Hvordan gør han det? Man går helt tæt på lærredet og ser blot de forventede klatter af hvidt iblandet gult eller rødt.

Klatterne afslører intet – de er de samme som hos alle mulige andre malere, men når man træder tilbage, ændrer de karakter; de begynder at skinne og gløde og gnistre som hos ingen andre malere, og det har ikke en brik med Skagen at gøre.

Moderne.  'Industriens mænd' (1903-04). Tilhører Frederiksborg Slot. Foto: Den Hirschsprungske Samling
Det er det nådige lys fra kældervinduet i den fattige italienske hattemagers værksted; det er det diffuse lys, der spreder sig i købmandens butik og spejler sig i bordene; det er det spættede lysfald om sommeren gennem træernes kroner, der lægger sig mildt på de feststemte venner eller den skrivende Drachmann; det er sollys og månelys, der glimter i vandet; det er sankthansbålet, der blusser i vinden; det er petroleumslamperne midt på bordet hos komiteen for den franske kunstudstilling; og det er allermest det elektriske lys, der på knivskarp og brillant vis omgiver industriens mænd på Østre Elværk og indvarsler en ny tid, nemlig det tyvende århundrede.

Det er tydeligt, at Krøyers stigende tekniske mesterskab går hånd i hånd med en stadig snævrere motivverden, der til sidst næsten kun består af kunstnertyper på Skagen og rigmænd i København.

Den sociale virkelighed
Selv fiskerne er forsvundet. Her kan man godt savne noget af den snavsede indignation, man fandt i billedet af den italienske hattemager og hans sønner. Her er sved og hård hud, børnearbejde og et kummerligt kældermørke.

Det vakte jubel på salonen i Paris, hvor anmelderne kaldte billedet for ’rørende’ og en ’perle’, men herhjemme brød ikke mange sig om at se på den slags. Det lugtede for meget af social virkelighed, og en ’radmager’ og ’skidengul’ mand med sveddryppende næse kunne ikke gøres til genstand for de skønne kunster.

Hattemageren blev i en anmeldelse sammenlignet med en abe, og det blev ironisk bemærket, at Krøyer måske ville forsvare »Darwinismens abeteori«.

LÆS OGSÅBille August filmatiserer bestseller om Marie Krøyer

Hattemageren fremstiller de hatte, som florerer i Krøyers billeder, ikke mindst de høje, sorte hatte hos den københavnske overklasse og de lyse sommerhatte hos kunstnertyperne.

Hertil kommer fiskernes sydveste, kvindernes kyser og tørklæder og Holger Drachmanns fez. Hattene er med til at karakterisere stand og personlighedstype, så man aldrig er i tvivl om, hvad folk er.

Hvor træt man end kan blive af Skagen, må man ærbødigt bøje sig i støvet for mesterens ulideligt lette virtuositet. Og idyllen er heller ikke det rene pjat.

Sublim kagedåsekunst?
Tag nu ’Sommerdag på Skagen Sønderstrand’, hvor drengene får lov at boltre sig nøgne i vandet, mens en pige står og kigger på – artigt, men misundeligt. Hun er fuldt påklædt, men må tilsyneladende ikke bade, selv om hun vel kun er otte-ni år gammel. På grund af sit køn.

Samtidig er det en suveræn komposition, i hvilken hun udgør en geometrisk bueform.

Men hvad skal man mene om disse smukke, smukke aftenbilleder såsom ’Sommeraften ved Skagen’ (bedre kendt som ’den med damen og hunden’), der kan nydes alene for sine formelle kvaliteter og tekniske brillans, men som næsten også er for lækkert, for pænt. Er det sublimt eller er det kagedåsekunst?

LÆS OGSÅSkagensmaler-billede blev smuglet til USA

Måske er det begge dele, måske er det sublim kagedåsekunst, måske er det ophøjet kitsch.

Bemærk, hvordan horisonten inspireret af japanske træsnit er hævet over kvindens hoved for at opnå den perfekte komposition. Og hvorfra kommer lyset på hendes ryg? Realisme er som bekendt en stil, en konstruktion.

En sand fornøjelse
Der ligger et stort arbejde bag denne udstilling med værker fra udenlandske samlere.

Den rummer et gedigent stykke forskningsarbejde, der præsenteres i et kæmpe bogværk med Marianne Saabye som hovedkraft. Her bliver Krøyers internationale forbindelser kortlagt og præsenteret med et væld af illustrationer, ikke kun af Krøyers billeder, men også af mange beslægtede kunstnere.

LÆS OGSÅDanske malerier ender hos udenlandske samlere

Udstillingen er tematisk opbygget, og man får en digital guide med sig rundt, som man kan bruge, så meget man lyster. Apparatet rummer en fornem formidling i form af ganske korte og præcise lydpræsentationer af værker og temaer såvel som små billeder af relaterede værker.

Det er en sand fornøjelse, og selv når man som jeg har et ambivalent forhold til Krøyer, må man tage fezen af og erkende, at dette er så tæt, man kan komme på den ultimative Krøyer-udstilling.

FACEBOOKBliv ven med IBYEN