Op ad den ene væg står en Christiania-cykel omkranset af en lang metalstang bøjet som omridset af en bil.

Ved den modsatte væg står en sovesofa, lavet i bambus, med fem-seks grønne hynder, og midt i rummet snor sig et langt flettet rør. I rummet er der forskellige opstillinger af hvide udstillingsmøbler med modeller og forskellige former for design på.

De hvide udstillingsmøbler går igen i det andet udstillingsrum. Her finder man også nogle store lodrette, bløde børster, der lidt minder om dem, man støder på i en bilvask. Publikum kan gå igennem og få sig en ’sjælevask’.

Bagefter kan de tage sig en tur i gyngerne foran de store ruder ud mod H.C. Andersens Boulevard.

De hvide udstillingsmøbler er sat sammen i forskellige figurer. Flere af dem gaber lidt i hjørnerne, og den tynde hvide plastikfolie er nogle steder slidt af, så man kan se, at de er lavet af aluminium.

Dansk design i den store verden
Udstillingen ’It’s a small word’ fylder ikke meget. Den optager to mindre udstillingslokaler hos Dansk Design Center. Til gengæld er den en af landets dyreste.

8 millioner kroner og to års arbejde er der brugt på den. Den er resultatet af et samarbejde mellem Dansk Design Center, Dansk Arkitektur Center og Danish Crafts.

Udstillingen skal vise det ypperste af dansk design, arkitektur og kunsthåndværk. Og den skal brande og sælge Danmark på udstillinger i den store verden.

Problemet er blot, at ingen endnu har sagt ja til at vise udstillingen.

Ligesom en lang række udstillingseksperter ganske enkelt ikke forstår, hvad de mange millioner kroner er brugt på. Eller hvad udstillingen egentlig handler om.

Hård kritik
Frustrationen er stor hos flere af de medvirkende designere og arkitekter.

Ole Jensen står sammen med Claus Mølgaard bag sofaen på udstillingen, hvor de mange hynder kan lægges ud på gulvet, så man kan sove på dem. Han er en af Danmarks førende designere og har udstillet på flere store internationale designudstillinger.

Udstillingen er »for sammensat og for uforståelig«. Samtidig er arkitekturdelen kommet i klemme, fordi de udstillede modeller er alt for små, mener han.

»De kan ikke sanses«, siger Ole Jensen.

Og han kan ikke forestille sig, at der er nogen i udlandet, der ønsker at sætte udstillingen op, før den er lavet om.

»Man kan ikke aflæse denne her udstilling. Man opdager ikke temaerne. Hvis den skal til udlandet, skal den kurateres meget skarpere. Så skal der meget mere knald på«, siger han.

Et flot flop
En af de deltagende arkitekter betegner udstillingen som »et flop«.

Arkitekten vil i lighed med stort set alle andre i branchen ikke stå frem med sin kritik. De ønsker ikke at kritisere konkurrenter og kolleger. Men de fleste, Politiken har talt med, er rystet over, at udstillingen har kostet så meget.

»Jeg ville aldrig have drømt om, at den havde sådan et budget. Det er ubegribeligt«, som en designforsker siger.

Designer Steffen Schmelling, der blandt andet har udført arbejder for B&O, Danfoss og Oticon og selv har været med til at sætte en række udstillinger op, forstår heller ikke, hvad de 8 millioner kroner er brugt på.

»Det lyder som rigtig, rigtig mange penge. Det ligner ikke en af Danmarks dyreste udstillinger. Måske er problemet, at når man har for mange penge, så koster det for mange penge«, siger han og tilføjer, at han synes, at udstillingsmøblerne er flotte og spændende:

»Men det skal de også være til den pris«.

Store ambitioner
Ambitionerne har ellers været tårnhøje.

Derfor har Økonomi- og Erhvervsministeriet også hældt 8 millioner kroner i udstillingen, der var hovedudstilling på designugen i København i slutningen af august og bliver vist på Dansk Design Center frem til 31. januar 2010. Et beløb, som kun de allerdyreste udstillinger i Danmark normalt har til rådighed.

’It’s a small world’ er et væsentligt led i regeringens strategi for vækst i designbranchen og forsøget på at gøre Danmark til en af verdens førende designnationer.

I resultatkontrakten mellem Økonomiministeriet og arrangørerne er det et nagelfast krav, at den skal være vandreudstilling og blive et tilløbsstykke i udlandet.

Tilsagnet om millionstøtten er betinget af, »at vandreudstillingen sendes ud til 3-4 højt profilerede udstillingssteder i udlandet efter afholdelsen af designugen i København i 2009.

Desuden betinges det, at det lokale udstillingssted som minimum skal være på et design- eller arkitekturcenter tilsvarende Dansk Design Center eller Dansk Arkitektur Center«, hedder det i aftalen mellem Økonomiministeriet og Dansk Design Center.

Det er samtidig et krav, at udstillingen skal henvende sig »både til den brede offentlighed og erhvervslivet«.

Derfor er der også detaljerede krav om, at mellem 35.000 og 70.000 mennesker skal se udstillingen ved hver visning både i Danmark og i udlandet.

Men selv om der er arbejdet to år på udstillingen, er det endnu ikke lykkedes at finde et eneste udstillingssted uden for Danmark, der ønsker at vise ’It’s a small world’.

Dyrt design
I forbindelse med udstillingen har Dansk Design Center, Dansk Arkitektur Center og Danish Crafts tilsammen brugt 1,4 millioner kroner på »fælles udvikling«, der er brugt andre knap 1,9 millioner kroner på opbygning.

Projektledelsen har kostet knap 1,1 millioner kroner og kurator for bæredygtighed omkring 400.000 kroner. Markedsføringsbudgettet er på en halv million kroner. Og med en række mindre udgifter løber det hele op i syv millioner kroner. Derudover er der afsat yderligere en million kroner til at få den ud i verden.

Til sammenligning har de dyreste designudstillinger på Kunstindustrimuseet i København normalt et budget på omkring en million kroner, oplyser museumsinspektør Christian Holmsted Olesen.

Dertil kommer udgifter internt på museet, der normalt vil ligge på maksimalt en halv million kroner til aflønning af projektleder og andre tilknyttede medarbejdere, skønner han.

Udstillingen ’It’s a small world’ kan matche den dyreste udstilling nogensinde på Statens Museum for Kunst, ’Reality Check’, som museet lavede sidste år. Den kostede 7 millioner kroner. Normalt koster store særudstillinger på Statens Museum for Kunst mellem 3 og 4 millioner kroner, oplyser vicedirektør Birgitte Langkilde.

’It’s a small world’ matcher også budgettet for den dyreste udstilling nogensinde på Kunstmuseet Arken – den store Picasso-udstilling med malerier til mange hundreder millioner kroner, som museet viser i 2011.

Også her koster store særudstillinger normalt mellem 3 og 4 millioner kroner, oplyser direktør Christian Gether.

Udstillingen er noget helt særligt
Direktør for Dansk Design Center, Christian Scherfig, forsvarer de høje udgifter til sin udstilling med, at ambitionsniveauet har været meget højt fra starten og har skullet favne tre fagområder:

»Der er tale om et politisk opdrag med en bred forligskreds bag med et oprindeligt budget på 8 millioner kroner. Det politiske mandat har været, at der skulle arbejdes på tværs af tre faginstitutioner. Samarbejdet har været undervejs i knap to år og indeholder blandt andet udviklingen af en helt ny udstillingsarkitektur.«

»Derudover har det været nødvendigt at udpege en kurator fra hvert center, der har skullet arbejde på tværs. Det er en dyr og udfordrende proces med et væld af møder«.

Hvorfor har I brug for væsentlig flere penge til en udstilling end andre. For eksempel næsten to millioner på opbygning?

»Der er forskel på, om man skal låne et værk fra udlandet, eller om man skal skabe en udstilling fra bunden. Vi har blandt andet arbejdet med fremtidens produktionsteknikker i for eksempel udstillingsstrukturen (de hvide udstillingsmøbler, red.).«

»Arkitekturen er banebrydende og har indeholdt en høj grad af produktudvikling og dermed væsentlige udviklingsomkostninger. Desuden er flere af værkerne skabt til udstillingen«, siger han.

Udstilling for de udvalgte
Af kontrakten med Økonomi- og Erhvervsministeriet fremgår det, at »udstillingen skal henvende sig til den brede offentlighed og erhvervslivet«. Gør den det?

»Det er urealistisk at forene alle målgrupper samtidig, derfor henvender udstillingen sig primært til designere og erhvervslivet og har ’et højt lixtal’. Den udvikling er sket i løbende dialog med den nedsatte følgegruppe i ministeriet. Vi er blevet klogere under processen«.

Hvad siger du til kritikken af udstillingen fra flere designere, arkitekter og anmeldere?

»Jeg forstår godt de dårlige anmeldelser, hvis man tager afsæt i den brede offentlighed. Men målet er at give et internationalt fagmiljø indblik i, hvor vi står i Danmark. Og en udstilling, som viser dansk design ud fra nye præmisser og formulerer nye vinkler på, hvor design bevæger sig hen, vil nødvendigvis virke provokerende på en række personer og fagområder. Det har vi været forberedt på. Men vi har opnået positiv presseomtale i en række internationale designtidsskrifter som Inhabit, Domus, Azure og Archnews«.

Men nærlæser man anmeldelserne, som alle er lavet i forbindelse med Copenhagen Design Week, så er de ikke entydigt positive. Nogle er tilfredse, andre fremhæver, at man bliver rundtosset af udstillingen, og at den virker for overlæsset med budskaber.

Og flere steder er det blot en omtale af, at den findes.

LÆS OGSÅDansk Design Center får kun et hjerte

Selv om I har brugt to år, er der endnu ikke indgået aftaler om udstillinger i udlandet. Hvordan vil I leve op til det krav?

»Vi er i forhandlinger med blandt andet Expo 2010 (verdensudstillingen i Shanghai, hvor Danmark i forvejen er tilmeldt, red.), Designmuseum London og med et par andre udstillingssteder i Europa. Men der har været stilstand i forhandlingerne i en periode på grund af den økonomiske krise.«

»Det ser dog ud til, at der nu er mere aktivitet, og vi har fået positive tilbagemeldinger. Ud over Expo satser vi på to visninger i Europa«.

Hvis I ikke får udstillingen til udlandet, skal I så betale pengene tilbage til Økonomi- og Erhvervsministeriet?

»Vi forventer bestemt, at udstillingen kommer ud at rejse, og vi vil gøre alt for at leve op til den tillid, der er vist os. Det er alt for tidligt at sige, om målet med udstillingen lykkes eller mislykkes«, siger Christian Scherfig.